Torsdag gik den britiske skuespiller Alan Rickman bort i en alder af 69 år på grund af kræft. Nu bliver han hyldet af fans.

Der gik ikke lang tid, før Alan Rickman blev hyldet af sine kollegaer og nu også fans, der har lagt blomster på metrostationen 'King's Cross' i London på 'perron 9 3/4'.

Hvis du har set Harry Potter-filmene så ved du udmærket, hvad 'perron 9 3/4' er. Det er her, hvor Harry Potter tager toget for at komme til den magiske skole Hogwarts. Og det er i disse film, Alan Rickman - for den lidt yngre generation - er mest kendt for at medvirke i som troldmandslæreren, Severus Snape. Han har dog også haft en flot karriere på de skrå brædder og slog igennem på det store lærred som skurk i sin debutfilm 'Die Hard' fra 1988.

Men man må sige, at det nedenstående gestus både er passende, men også en smuk hyldest til skuespilleren, der gik bort efter et hemmeligholdt kræftforløb.

Rickman efterlader sig hustruen Rima Horton, som han har kendt, siden han var bare 19 år, og hun 18. Parret blev først gift i 2012 og har ingen børn.