»Jeg er taget som gidsel. Den her villa er blevet et fængsel,« lød det fra prinsesse Latifa i en video, hun i februar fik smuglet ud fra 'sit fængsel'.
Og så blev der stille. Helt stille. Lige indtil torsdag i sidste uge.
Her blev et billede af prinsessen, der er datter af Dubais mest magtfulde person, sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum, delt på Instagram. Fredag kom endnu et. Og det samme lørdag.
Men selvom verden nu har fået livstegn fra prinsessen, der har hævdet at blive holdt fanget mod sin vilje, hersker der fortsat tvivl om, hvorvidt hun faktisk er en fri kvinde.
»Hun har jo ikke en frihed, hvor hun har mulighed for at række ud til udenlandske medier. Eller en frihed, hvor hun selv kan dele billeder og sige: 'Jeg har det godt',« forklarer B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
»Billederne viser jo sådan set bare det, de viser. Nogle mennesker, der sidder i Dubai og smiler. Man ved ikke, hvem der står bag, og om de er blevet bedt om at smile. Billederne er ikke nødvendigvis et tegn på, at hun har det godt. Det eneste, vi kan udlede, er, at hun er i live.«
Sagaen om den 35-årige prinsesse fra Dubai fik sin spæde start i 2018, da en opsigtsvækkende video blev delt vidt og bredt på nettet.
»Hvis du ser denne video, er det ikke godt. Enten er jeg død, eller også er jeg i en meget, meget dårlig situation,« lød ordene fra prinsessens læber.
Videoen var optaget forud for hendes forsøg på at flygte fra Emiraterne. Flygte fra det, hun kaldte grov undertrykkelse, frihedsberøvelse og misbrug begået af hendes far.
I februar 2018 steg prinsessen ombord på en lille båd. Sejlede ubemærket ud til en større båd med blandt andre en tidligere fransk spion ombord. Satte kurs mod Indien – og friheden.
Flugtforsøget slog i starten af marts fejl. Prinsessen blev pågrebet og forsvandt så som dug for solen.
Inden længe blev den føromtalte video delt.
»Der kom meget stor opmærksomhed på hendes skæbne, fordi man dengang ikke helt var klar over, om hun blev holdt fanget, eller om hun overhovedet var i live,« forklarer Jakob Illeborg.
Selvom størstedelen af verdens øjne var rettet mod sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum, skete der intet.
Ikke før Emiraterne i slutningen af 2018 udsendte billeder af prinsessen i selskab med den tidligere FN-højkommissær for menneskerettigheder Mary Robinson.
»Jeg er blevet bedt om at hjælpe med et familieanliggende. Anliggendet er, at Latifa er sårbar, hun er mærket,« forklarede Mary Robinson på daværende tidspunkt. Understregede, at alt var godt.
En forklaring, hun for nylig trak tilbage med begrundelsen, at hun var blevet »narret« af styret.
Efter billederne blev delt, indtraf stilheden omkring prinsessen igen.
Blev først brudt, da en ny video med prinsessen dukkede op i februar i år. Med et ængsteligt blik forklarer hun i videoen, at hun bliver holdt fanget i sin fars 'villafængsel'.
»Alle vinduer er spærret af. Jeg kan ikke åbne ét eneste vindue. Der er fem politimænd udenfor og to politikvinder inde i huset. Jeg kan ikke gå ud.«
Videoen var optaget på en mobil, som prinsesse Latifa tilsyneladende havde fået smuglet først ind og siden ud af huset.
Særlig i Storbritannien blev debatten om hendes ve og vel igen antændt. Boris Johnson samt andre ledere opfordrede FNs Menneskerettighedskommission til at gå ind i sagen.
Det gjorde de. FN tog fat i Emiraternes repræsentanter i Genève. Krævede at få beviser for, at prinsessen stadig var i live. Intet skete.
Ikke før sidste torsdag, da et billede af prinsessen altså dukkede op på Instagram. Delt af et tidligere medlem af den britiske flåde ved navn Sioned Taylor. Sammen sidder de to kvinder i et shoppingcenter i Dubai.
'Skøn aften i MOE med venner,' står der i opslagsteksten.
Fredag delte Sioned Taylor endnu et billede af sig selv og prinsessen. Denne gang med Dubais skyline i baggrunden.
'Skøn mad på Bice Mare sammen med Latifa tidligere,' skrev hun.
Lørdag blev et tredje billede delt. Denne gang af en kvinde kaldet Fiona Day, der beskriver sig selv som 'intuitiv konsulent og psykisk medium'.
Billederne vakte opsigt internationalt på grund af de ubesvarede spørgsmål omkring dem, bemærker Jakob Illeborg.
»Hvad er det, de skal signalere? Er det et forsøg på at få ny opmærksomhed på sagen? Eller er det styret, der svarer tilbage til FN og andre og siger: 'Slap af, hun har det godt'?«
Han tror, at der nu kommer nyt liv i sagaen om prinsessen. Flere tidligere britiske ministre har allerede krævet, at Boris Johnson og hans regering griber ind og på diplomatisk vis kræver, at man kan få syn for sagen – altså hører fra hende.
Sagen er, at prinsessens historie er et billede på noget større, forklarer den internationale korrespondent.
»Det er en bizar historie. Selvfølgelig er det dybt fascinerende, at en prinsesse på den måde sender en moderne flaskepost og beder om hjælp, men historien bliver endnu vigtigere, fordi den er en afspejling af et større problem.«
»Den handler også i høj grad om kvinders rettigheder – eller mangel på samme. Hvad der sker for prinsessen, er også virkeligheden for rigtig mange andre kvinder i den del af verden.«
