Han en af de mest populære tv-værter. Sådan én, seerne tuner ind på. Én, hvis foredrag og show hr. og fru Danmark valfarter til. Er elsket.
Men uden for rampelyset har Hans Pilgaard måttet skabe sin egen familie at blive elsket af. Støbe sit eget fundament med blandt andre Michèle Bellaiche, Stephanie og Kasper Fisker.
Hans Pilgaard var kun fem år gammel, da han fik at vide af sine forældre, at han var adopteret. Noget, der ikke skulle tales om uden for hjemmets fire vægge, understregede de.
Det skabte en følelse af anderledeshed i den lille dreng, og som enebarn var det hårdt at skulle slås med den følelse alene og forstærkede behovet for at føle sig som én af flokken.
Og det var dén, han blev mindet om, da han under arbejdet med sin og Jobbe Pilgaards netop udkomne børnebog skrev på en af historierne.
Frygten for at være ensom. Udenfor.
»Jeg var skidebange for at være ensom. Bange for at ende der,« siger Hans Pilgaard. Med en alvorsrynke i panden.
»Den følelse kommer jeg aldrig til at glemme. At stå der og der er nogen, der leger, og man ikke må være med, er udenfor. At føle, at man ikke er fed nok, god nok.«
»Hele mit liv har jeg slåsset med ikke at være en del af fede-klubben. Og jeg tror, at det er derfor, jeg gør, hvad jeg gør. For at opnå en form for respekt eller anerkendelse, nogen, der klapper af mig.«
»Så i virkeligheden har jeg brugt dét, der har været en modstand, og vendt den til en drivkraft. Som i 'jeg skal fandeme vise dem',« forklarer Hans Pilgaard. Og tilføjer så:
»Men det har i hvert fald lært mig, at man ikke skal prøve at få kærlighed fra nogen, som ikke vil én det godt.«
Han smiler. Og kigger kærligt på sin mand, Jobbe.
Og dermed er vi ved at være tilbage på sporet. Om at skabe sin egen familie. For det har de faktisk begge gjort. Hver for sig. Og sammen.
»Jeg har dybest set ikke familie nu. Jeg er forældreløs, er alene, ligesom Jobbe,« fortæller Hans Pilgaard, hvis far døde i 2012, moderen to år senere.
»Men jeg er ikke ensom. Jeg er et af verdens rigeste mennesker. For jeg har det, jeg kalder mine tre musketerer, der passer på mig,« siger han om sine tre venner Rune, Kasper og 'Go' morgen Danmark'-vært Michèle Bellaiche, som han kalder sine lillebrødre og lillesøster.
»Og så har jeg min mand, et par reserveforældre og en tæt vennegruppe, som er der for mig, og som jeg ved også elsker mig, når jeg allermindst fortjener det.«
»For når jeg er den bedste version af mig selv, tror jeg, at jeg er godt selskab og sjov at være sammen med.«
»Men jeg ved også godt, at jeg kan være besværlig, og ved, at Jobbe og mine venner står der, for de er ligeglade med, hvad jeg laver på tv.«
»Det er kernen, som de godt kan lide. De accepterer, at jeg har de mørke sider også og de sprækker, som jeg har. Det er dét, rigtigt venskab er,« siger Hans Pilgaard med et taknemmeligt smil.
Sådan et har også bredt sig hos hans mand Jobbe, som ligeledes har valgt en ny familie til.
Han var kun 27 år gammel, da hans fundament i livet lige så stille begyndte at smuldre under ham i 2016.
Der blev hans mor nemlig ramt af demens. Blot 55 år gammel. Fire år senere var hun væk. Og Jobbe forældreløs.
Ud over sin mand var det med den selvvalgte 'søster', influenceren Stephanie Fisker, at han bearbejdede sorgen.
»Stephanies og min mor var bedste veninder. Så vi er vokset op sammen, har kendt hinanden hele livet. Er som søskende,« siger Jobbe Pilgaard om det tætte bånd, som i dag også omfatter hendes mand, Kasper Fisker.
»Så vi er one big family, og Hans og jeg er blevet onkler for deres børn,« tilføjer han med et smil. Om dét, der har været ægteparret Pilgaards valg i livet.
»Det gode er, at de to 'familier' har det fantastisk sammen. Så vi er blevet en stor lykkelig familie med personligheder, der fylder ekstremt meget,« griner Jobbe.
Hverken han eller Hans Pilgaard har dog planer om at udvide den med egne børn. De foretrækker 'onkel'-rollen.
»Vi elsker også at sove længe. Det er problem nummer et,« siger Hans Pilgaard, som for eget vedkommende påpeger yderligere et.
»Lige om lidt fylder jeg 60. Så skulle jeg have en teenager, når jeg var 75? Altså, hvis Jobbe ville have et barn, så ville jeg være med på det. For det er en vigtig og stor ting.«
»Men personligt synes jeg, at jeg er blevet for gammel til det. Jeg tror, at jeg er tilfreds med at være den skøre onkel for de andres unger,« griner han.
Jobbe Pilgaard erkender, at lige præcis dét med børn nok er et af de steder, hvor parret qua deres aldersforskel er forskellige steder i livet, og at han som 34-årig stadig er uafklaret.
»Men,« understreger han med et smil: »Vi elsker børn og eventyr.«
Tilfredsheden lyser ud af dem over det rige liv, der er blevet deres, fordi de har valgt det. Et liv, hvor ensomhedsfølelsen for længst er blevet udraderet.
»Officielt er jeg alene, men jeg har masser af 'familie', som jeg har skabt selv. Det har vi begge,« runder Hans Pilgaard af.
'Frøen Frede, der havde så frygtelig meget luft i maven' er netop udkommet på Politikens Forlag.
