Michael Jackson, Whitney Houston, Brittany Murphy.

Han var kendt som ham, der altid tog det sidste kig på de døde kendte. Nu er den kendte retsmediciner Ed Winter selv død. Det skriver TMZ.

Selvom listen over de kendte, hvis dødsårsag Ed Winter har kigget nærmere på, var lang, så var der formentlig særlig en sag, som han huskede – nemlig Michael Jacksons opsigtsvækkende og overraskende død 25. juni 2009.

En sag, der også endte med, at popstjernen Michael Jacksons læge, Conrad Murray, blev idømt en straf for ikke-forsætligt manddrab ved at have givet Jackson en overdosis af bedøvende medicin.

Michael Jackson med sin daværende kone, Lisa Marie Presley-Jackson.
Michael Jackson med sin daværende kone, Lisa Marie Presley-Jackson. Foto: Lee Celano
Vis mere

Allerede i de første timer efter Jacksons dødsfald stod det tilsyneladende klart for Ed Winther, at der var noget mærkeligt ved popkongens død.

Ifølge TMZ fik Winther allerede betænkeligheder, da han så en masse indstikssår på Jacksons krop.

Og mistanken blev ikke mindre, da han så Jacksons læge, Conrad Murray, forlade det hospital, som Jackson blev indlagt på.

»Han flygtede,« har Winther udtalt ifølge TMZ.

Og dermed blev det ikke Murray, men derimod Winther, der endte med at underskrive popkongens dødsattest.

Den kendte retsmediciner kom senere med en legendarisk udtalelse, da han fortalte, at Jackson havde nok af det bedøvende stof propofol i kroppen til »at kunne have slået et næsehorn eller en elefant ihjel«.

Ed Winther døde i sit hjem i Los Angeles fredag. Han døde af naturlige årsager, melder TMZ.