Der er intet, der kan vække folks nysgerrighed, som en god kærlighedshistorie. Og i øjeblikket teaser Halle Berry for én.

Igennem en længere periode har hun nemlig delt lettere kryptiske opslag på sin Instagram-profil. Første gang i juli.

Her delte hun et billede af sine egne og en andens fødder. Ud fra fodstørrelse af bedømme tilhørte fødderne umiddelbart en mand.

'Sunday, funday,' skrev hun i opslagsteksten, hvor der også var et rødt hjerte.

Straks begyndte folk i kommentarsporet at spekulerere i, hvem fødderne mon tilhørte – og om omslaget skulle forståes en bekræftelse på et forhold til selv samme mand.

Andre behøvede ikke gøre sig yderligere spekulationer. De lykønskede blot skuespillerinden med kærligheden.

Senere – på sin fødselsdag 14. august – delte hun endnu et billede. Et lignende billede med to sæt fødder.

'Vågner op i Vegas. Tak for alle de smukke fødselsdagshilsner fra mine venner og mine støttende og loyale fans,' skrev hun blandt andet.

Igen undrede folk sig: Hvem er det ekstra sæt fødders ejermand? Og nu har Halle Berry – måske – givet svaret på det spørgsmål.

I hvert fald har hun delt et billede af sig self iført en T-shirt med navnet Van Hunt skrevet på.

'Nu ved I det,' skriver hun i opslagsteksten, der også indeholder et hjerte og en emoji, der forestiller en fod.

Van Hunt er en amerikansk sanger og sangskriver, og på sin Instagram-profil har han delt det samme billede af den 54-årge skuespillerinde iført hans T-shirt.

Og dermed lader mysteriet til at være løst. Det skulle man i hvert fald tro.

For selv om langt de fleste ønsker det 'smukke par' tillykke, er der andre, der mener, at billedet blot er et udtryk for, at Halle Berry støtter Van Hunt og hans foretagende ved at reklamere for T-shirten.

Den Oscar-vindende skuespillerinde bliver efter alt at dømme nødt til at skære det ud i pap, hvis hun vil spekulationerne om sit kærlighedsliv til livs.

Halle Berry har været tre gange tidligere været gift. Først fra 1992 til 1996 med baseballspilleren David Justic. Siden fra 2001 til 2005 med musikeren Eric Bennet.

Under indspilningerne til 'Dark Tide' mødte hun franske skuespiller Olivier Martine, som hun blev gift med i 2013. Ægteskabet varede i tre år.