Den amerikanske filmstjerne Gwyneth Paltrow er blevet sagsøgt af en 72-årig optiker ved navn Terry Sanderson.

Ifølge Sandersons advokat led hans klient 'permanent hjerneskade', da Paltrow i 2016 kørte ind i Sanderson på en skibakke i Park City, Utah.

Begge parter var på ski. Og ifølge Terry Sanderson nåede han ikke at flytte sig, da Paltrow ('med fuld fart')  ramte ham bagfra.

Terry Sanderson forlanger 3,1 millioner dollar i erstatning. Det svarer til små tyve millioner danske kroner. Og det er ifølge advokaten ikke alene på grund af hjerneskaden.

Gwyneth Paltrow sammen med sin og Chris Martins datter Apple. 
Gwyneth Paltrow sammen med sin og Chris Martins datter Apple.  Foto: STR - EPA
Vis mere

Således brækkede Sanderson ifølge sin advokat også flere ribben. Og siden ulykken har den 72-årige optiker lidt under 'følelsemæssig ubehag'.

»Jeg hørte hysteriske skrig, nærmest som King Kong i junglen. Og efter sammenstødet, rejste hun sig blot og kørte videre,« fortæller Terry Sanderson i et interview med lokalavisen Salt Lake Tribune.

I en pressemeddelelse til tv-stationen CBS fastholder Paltrows pressefirma Goop, at sagsanlægget er helt gundløst. Og ved en eventuel retssag vil fakta ifølge Goop bekræfte Paltrows uskyld.

Sandersons advokat sammenligner skaden med den et spædbarn lider, når han/hun rystes.

Gwyneth Paltrow
Gwyneth Paltrow Foto: NINA PROMMER - EPA
Vis mere

»Jeg kørte meget langsom. Og hun ramte mig som en lille kugle fra en pistol. En lille kugle kan også forvolde stor skade,« fortæller Sanderson i sin interview med Salt Lake Tribune.

Ifølge People Magazine ønsker Paltrow ikke selv at kommentere sagen.