Grevinden slår én gang for alle fast, hvor hun ønsker at bo.

Der har været gættet vidt og bredt på, at grevinde Alexandra ville forlade Danmark og slå sig ned i udlandet, når prins Felix en dag flytter hjemmefra. Men nu hamrer hun en solid pæl gennem spekulationerne.

– Det er altid spændende at få et større netværk, også i udlandet, og møde nye mennesker, og det beriger mig at have flere forskellige projekter. Men Danmark er mit hjem, og her har jeg min familie, så uanset hvad er det også min base, fortalte hun forleden i ‘Aftenshowet’ på DR.

LÆS OGSÅ: Grevinden ruster sig til liv uden apanage: Alex scorer job i USA

Her blev hun interviewet om sin nye rolle på et amerikansk universitet. En rolle, hun nyder meget, og som vil betyde, at hun kommer til at pendle en del mellem Danmark og USA fremover.

– Jeg har lige været derovre i en uge, og det var spændende at tale med de studerende og dele ud af mine erfaringer. Det er en stilling, jeg har i ét akademisk år, og her skal jeg undervise, give foredrag og forelæsninger for de studerende om forretningsetik og ledelse, siger grevinden.

Enkelte medier har skrevet, at de studerende på universitetet ikke gad høre hendes forelæsning, men det billede genkender Alexandra ikke.

– Mine elever lyttede gerne og spurgte ind til, hvordan det var at komme til et nyt land i sin tid og have med så mange forskellige ting at gøre. Det var interessant at møde dem og de forskellige kulturer.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen åbner op: Jeg er ked af min fars beslutning

LÆS OGSÅ: Mary om Frederik: Han er en blød far

LÆS OGSÅ: Chokmelding fra kongehusekspert: Margrethe abdicerer

 

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.