I juli sidste år døde 'Glee'-stjernen Naya Rivera for øjnene af sin lille søn på fire år.

De to havde været på en hyggelig bådtur på søren Lake Piru i Californien, da den 33-årige skuespillerinde forsvandt sporløst, mens sønnike blev fundet drivende rundt alene i sin redningsvest.

En uge senere blev Naya Riveras lig fundet, og det blev fastslået, at hun var druknet efter at have hoppet en tur i vandet.

Nu fortæller hendes far, at han talte med sin datter kort før, hun druknede, hvor han forsøgte at advare hende mod at bade. Det skriver People.

Naya Rivera med sin søn, Josey Dorsey tilbage i februar 2019.
Naya Rivera med sin søn, Josey Dorsey tilbage i februar 2019. Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

»Jeg kunne se, at vinden var meget stærk, og jeg havde en dårlig fornemmelse i maven,« siger han til magasinet.

»Jeg sagde flere gange til hende, at hun ikke skulle forlade båden, da den ville blive taget med af strømmen, hvis hun gjorde,« fortsætter han.

Faderen fortæller endvidere, at den dårlige mavefornemmelse blev ved med at være der – også efter han havde lagt på.

Og desværre viste det sig, at faderen havde ret.

»Jeg savner hende hver eneste dag,« siger han og fortsætter:

»Her et år senere er savnet stadig så stort, at jeg ikke ved, om jeg nogensinde kan finde ro.«

Naya Rivera var bedst kendt for sin rolle som Santana Lopez i tv-serien 'Glee'.

Hun nåede dog også at spille med i blandt andet krimiserien 'CSI: Miami', 'Baywatch' og 'Step Up: High Water'.

Man sønte efter den forsvundne skuespillerinde Naya Rivera i fem dage, inden man fandt hendes lig i søen Lake Piru i den amerikanske delstat Californien.
Man sønte efter den forsvundne skuespillerinde Naya Rivera i fem dage, inden man fandt hendes lig i søen Lake Piru i den amerikanske delstat Californien. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Hendes lig blev fundet 13. juli 2020 efter fem dages intens eftersøgning.

Ifølge politiet var både hun og sønnen, Josey, hoppet i vandet for at bade, men på grund af vinden begyndte deres båd at drive væk.

Naya Rivera brugte angiveligt så mange kræfter på at redde sin søn tilbage i båden, at hun ikke havde energi nok til at redde sig selv.

Sønnen blev fundet sovende på båden nogle timer senere, hvorefter eftersøgningen af Naya Rivera gik i gang.