Man får bestemt et godt grin ud af seernes holdning til 'Gift ved første blik'-parret.

Kærligheden blomstrede for alvor mellem Kathrine og Michael under årets omgang af 'Gift ved første blik'. De to forblev gift efter programmet sluttede og kunne for nylig fejre et halvt år som mand og kone.

Mens DR-programmet rullede, så mange tusind danskere med hver onsdag for at følge Kathrine og Michaels historie, og det betyder også, at der er mange, der har en holdning til parret. Det har Kathrine og Michael valgt at more sig lidt over ved at finde sjove Twitter-kommentarer omkring dem selv.

»Michael er seriøst alt det, jeg frygter i en mand,« læser Michael på i en video på parrets blog.

»Der er godt nok mange kvinder, der skriver søde ting om ham Michael. Hvem havde troet, der var så meget fisse i at være jomfru?« fortsætter han grinende.

»Cecilie og Ronnie er matchet på humoren, og Kathrine og Michael er matchet på akavetheden,« læser Kathrine op.

»Jeg bliver helt forvirret. Er Michael Kathrines mand eller lillebror? #bekymret,« tilføjer hun med et grin.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk