Alt er fortsat fryd og gammen for Kathrine og Michael, der i efteråret blev gift ved første blik i DR's program af samme navn.

De var nomineret som årets par ved årets Reality Awards og fulgtes glade til showet, hvor de glædede sig til at møde de andre realitystjerner.

»Vi er kæmpe reality-fans og glæder os til at se de folk, som vi selv bliver starstruck over,« fortalte Michael på den røde løber.

»Vi var til 'Året der gik', hvor vi sad ved siden af Emil og Jasmin fra Den store bagedyst.«

» Der blev vi mega starstruck,« fortalte han videre.

Reality Awards 2019. Docken den 11. januar 2019.
Reality Awards 2019. Docken den 11. januar 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Parret har en blog sammen, hvor de fortæller om deres liv og parforhold.

Og de er overvældet over den store interesse, der har været fra fans af Gift ved første blik.

»Fordi vi har været med i programmet, kan vi virkelig tillade os at være sukkersøde,« forklarede de.

Til sidst afslørede Michael, at de overvejer et nyt bryllup, hvor de selv bestemmer, hvordan det skal foregå.

»Vi overvejer måske på vores femårsdag at holde vores eget bryllup, hvor vi bestemmer rammerne og kan invitere gæster og siger ja til hinanden, fordi vi har valgt hinanden aktivt.«

Årets par-prisen gik i denne omgang ikke til Michael og Kathrine, men til Jørgen og Kirsten fra Landmand søger kærlighed

Se hele interviewet med Kathrine og Michael i videoen øverst.