Der var én ting, Line havde håbet på, der ikke ville ske, når hun skulle føde sin datter, men det skete alligevel.

I sommers kunne Line Rask og Michael Hansen fejre, at det var to år siden, de mødte hinanden på Københavns Rådhus på deres bryllupsdag i programmet ‘Gift ved første blik’. Kærligheden og ægteskabet holdt, og i november måned kom den første danske ‘Gift ved første blik’-baby til verden.

Da parret offentliggjorde nyheden om familieforøgelsen tilbage i juni måned, fortalte Line, at hun havde termin 15. november, men hun håbede ikke på, at hun ville komme til at føde den dag, for netop 15. november kunne hun selv fejre 30-års fødselsdag.

LÆS OGSÅ: ‘ Gift ved første blik’-Ulrik: Ane er dårlig i sengen

Nu afslører den stolte mor dog detaljer om fødslen, og det viser sig, at datteren er en meget præcis dame, der ikke hører efter, hvad mor siger.

»Vores lille trold ville gerne dele fødselsdag med hendes mor, så den 15 nov kom vores skønne Emma. 3160 gr, 50 cm og opkaldt efter min elskede oldemor. Alt gik godt, og hun har allerede oplevet en del i New York (mest sovende i barnevognen),« skriver Line på sin Instagram til et billede af Emmas søde babyhånd.

Line endte altså med at få en 30-års fødselsdag, hun helt sikkert aldrig vil glemme, og mon ikke, hun er ret tilfreds med sin gave, selvom hun havde håbet på at have dagen for sig selv.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så sød er ‘Gift ved første blik’-deltagers lille søn

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Christian mødte sin kæreste under programmet

LÆS OGSÅ: ’Gift ved første blik’-Birgitte om ny kæreste: Jeg tænder mere på ham end Martin

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.