Ghita Nørby og hendes mand gennem 27 år, komponist, kapelmester og musiker Svenn Skipper, oplyser i dag, at de er blevet separeret og skal skilles.

De blev gift d. 15. juli 1984 og har nu sat deres fælles hus i Holte til salg. Men nu skal 76-årige Ghita Nørby skilles fra Svenn Skipper.  

Ghita Nørby udtaler i en pressemeddelelse:

- Nu går jeg ud af mit fjerde ægteskab. Det har eksisteret i mange år, og det er med stor smerte, at jeg nu siger farvel til Svenn.

SE BILLEDERNE: Ghita Nørby og Skippers liv sammen

SE BILLEDERNE: Her er Ghita i huset - nu skal det sælges

Ghita Nørby og Svenn Skipper skilles som gode venner og uden dramatik.

De ønsker ikke at kommentere bruddet på nuværende tidspunkt.

Ghita Nørby blev første gang gift i 1956 med arkitekten Mogens Garth-Grüner, der dog døde året efter.

I 1963 blev det så til skuespillerens andet ægteskab - denne gang med den folkekære sanger Dario Campeotto, som hun har sønnen Giacomo med.

LÆS OGSÅ:

Det blev til seks års ægteskab med Dario Campeotto, hvorefter Ghita Nørby i 1970 giftede sig for tredje gang, da hun sagde ja til skuespillerkollegaen Jørgen Reenberg.

Men heller ikke denne gang holdt ægteskabet, der førte til et brud efter otte år som ægtepar.

Seks år efter giftede hun sig så med musikeren Svenn Skipper, som hun altså nu skal skilles fra.

Ghita Nørby er især kendt for sine mange roller på tv og teaterscenen, og senest har hun medvirket i Det Kongelige Teaters opsætning af 'Fanny og Alexander'.