I to omgange har komikeren Geo kæmpet mod kræft. I dag er han rask, men kampen fortsætter. For det er svært at vende tilbage til hverdagen og den ubesmittede lykke. Men med bryllups- og baby- planer er han på vej tilbage til den forjættede hverdag.

I gamle dage syntes Geo, det havde været et dårligt show, hvis han ikke bogstaveligt talt gik blødende fra scenen.

Dengang var den populære standupper selvfølgelig også indimellem godt beruset, når han var på.

I salen sad typisk mænd. Meget unge mænd, der elskede, når han sagde ’Guatemala’ som en mongol eller pludselig brød ud i påfuglelyde. Lyde og fagter, som han siden gennembruddet i 90erne har vundet priser på.

Men alt det ændrede sig første gang han stod på scenen, efter kræften havde sluppet sit tag i ham.

Det var en aften i 2013. Et halvt år efter han var blevet erklæret rask, var Geo, som på dåbsattesten hedder Christian Geo Heltboe, klar med et nyt show. Han var nervøs, især fordi alle de gamle standuppere sad i salen.

Rygtet havde løbet: ’Geo er tilbage’.

Men det var ikke den gamle Geo, der var tilbage. Det var en anden.

»Jeg gik med hue. Ikke engang min datter ville jeg lade se mit skaldede hoved.«

Huen skulle skjule, at han ikke længere var den langhårede komiker, der gav pokker i forfængelighed, hvis bare folk grinede. Nu var han den kræftramte Geo, som stadig kæmpede med eftervirkningerne af kemoterapi. Men midt i showet faldt huen af.

»Jeg kan ikke huske, præcis hvad jeg sagde, men jeg lukkede øjnene – og gik i stå. Jeg overvejede at løbe grædende derfra. For nu ville de alle sammen se, at jeg var skaldet og ulækker.«

Men i stedet for at stikke af valgte Geo at være ærlig.

»Jeg droppede alle jokes og sagde, hvordan jeg havde det. Jeg sagde helt ærligt, at jeg var bange for, at de skulle se mig som Quasimodo, og at de ville komme og trampe på mig.«

Det skete ikke. Tværtimod. Publikum elskede Geos ærlighed og den aften grinte og græd de med ham.

»Pludselig kunne folk bedre mærke mig på scenen. Da tænkte jeg: Okay, ærlighed kan virkelig noget.«

Den forjættede hverdag

At kræften ændrer et menneske, er der ingen tvivl om. Geo fik konstateret testikelkræft i 2011. Året efter havde kræften tag i lungerne. I slutningen af 2012 var han raskmeldt, og siden har han kæmpet for at finde tilbage til sin identitet som rask fremfor syg. Det har han skrevet bogen ’Hva’ så nu’ om.

At han skulle skrive en bog om at blive rask, når han også har skrevet en bog om at være syg, kan virke mærkeligt. For er det ikke den smalleste sag at rejse sig fra sygelejet? Nej, mener Geo.

»Når man er syg, er der intet, man ønsker sig mere, end at vende tilbage til hverdagen og det gamle liv. Men man finder hurtigt ud af, at det er det eneste, man ikke kan. Man kommer aldrig tilbage til det, man længes mest efter,« forklarer den 42-årige komiker og forfatter.

Efter kræften havde han alvorlige bivirkninger, som konstant mindede ham om sygdommen. Ikke blot manglede han halvanden testikel og en halv lunge, også håret var væk. Og pengene.

Det år, han var syg, tjente han kun 49.000 kroner.

»Jeg var presset økonomisk, men jeg kunne ikke helt se mig selv vende tilbage og snakke om sjove ting på scenen. Skulle jeg hellere vende tilbage for at tale om kræft og kærlighed? Jeg var simpelthen i professionel panik.«

Geo var på spanden, men i stedet for at vende tilbage til succesen med påfuglen og Guatemale samtidig, ville han pludselig kun arbejde med ting, der gav mening.

»Jeg var sgu virkelighedsfjern,« husker han.

Geo før kræften ramte ham første gang i 2011. Foto Martin Sylvest Andersen
Geo før kræften ramte ham første gang i 2011. Foto Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Knas i ægteskabet

Samtidig stod han i en anden krise. De skænderier og problemer i ægteskabet, som han havde haft med sin kone Christiane Vejlø før sygdommen sendte parret i undtagelsestilstand, vendte tilbage, nu hvor han var rask.

»Når man er midt i det (kræften, red.), er bange for at dø – og i øvrigt har bivirkninger, der giver en lyst til at dø – længes man efter hverdagen, som man kendte den. Men den hverdag kommer aldrig igen. Sexliv og hyggeaftner er sat på standby, men det er ikke så enkelt, at det kommer tilbage, når man er rask. Jeg kom tilbage som et andet og mere kompromisløst menneske,« forklarer han.

»Jeg var så forhippet på at være konstant lykkelig. Hver dag skulle være en fest, mens Christiane bare ville have hverdagen tilbage.«

Men hverdagens og samlivets problemer var pludselig så små, at Geo ikke kunne anerkende dem.

»Hvis Christiane var sur over, at jeg var kommet til at slukke for hendes mobiloplader, når hun havde et vigtigt møde, sagde jeg: ’Jamen er det noget, du dør af?’ Det blev en svær hverdag, vi skulle hele tiden være lykkelige. Men det blev værre og værre.«

Efter et langt sygdomsforløb er det ofte den pårørende, som står tilbage med et enormt behov for omsorg og opmærksomhed.

»Men det havde jeg slet ikke overskud til at give. Christiane ville stadig gerne tale sygdom og sorgbearbejde. Jeg lukkede af og ville bare være lykkelig.«

Christiane Vejlø havde siddet ved hans hospitalsseng gennem hele forløbet, og med deres datter imellem sig havde de lovet at være sammen for evigt.

Men virkeligheden er, at der er en meget høj skilsmisserate blandt par, som har gennemgået kræft.

»Hvis den, som har haft sygdommen, overlever, bliver man højst sandsynligt skilt bagefter.«

Geo til Comedy Aid 2013. I det traditionsrige show optræder landets bedste komikere gratis i den gode sags tjeneste. I 2013 gik overskuddet til Red Barnet. Foto Axel Schütt
Geo til Comedy Aid 2013. I det traditionsrige show optræder landets bedste komikere gratis i den gode sags tjeneste. I 2013 gik overskuddet til Red Barnet. Foto Axel Schütt
Vis mere

At blive prikket til – kalder Geo dét, at have stået med en potentielt dødelig diagnose og været nødt til at forholde sig til, at han måske ikke blev gammel. Det gør noget ved mennesker at blive prikket til. Især i forhold til familien.

»Jeg var f.eks. nok en omklamrende far før, men det blev endnu værre efter sygdommen. Jeg er blevet så sentimental. Det har sygdommen gjort ved mig.«

I tre år prøvede parret at redde ægteskabet, før de i 2015 opgav og blev skilt.

Lægen fra Aarhus

Som mange andre, der bliver skilt, var Geo i første omgang sikker på, at han aldrig skulle giftes igen. Men den slags holdninger kan som bekendt udfordres. For ham skete det kort tid efter skilsmissen, en sen nattetime på en bar i Aarhus.

»Jeg talte med en kvindelig læge, som gerne ville høre et af mine foredrag om at være patient. Vi udvekslede numre.«

Geo kigger på sit ur.

»I dag er der mindre end en måned til, vi skal giftes,« siger han stolt.

Han erkender ikke umiddelbart, at det er gået meget hurtigt. Det synes han faktisk ikke.

»Jeg er den romantiske og impulsive type. Jeg lever livet,« siger han og tilføjer efter at have tøvet – længe:

»Sådan har jeg nok fået det ...«

Han kaster sig gerne ud i et nyt ægteskab.

»Jeg har jo mange års erfaring med kærligheden og er ganske sikker på, at lægen er ’the one’.«

Han kalder hende lægen fra Aarhus – det står også på messingskiltet på deres hoveddør på Østerbro.

»Selv min datter kalder hende lægen. ’Læææægeeee’,« vrænger Geo med et grin over sin niårige datter Effie, som han har sammen med Christiane Vejlø.

Dørskiltet til Geos lejlighed, hvor han bor med sin kæreste ’Lægen fra Århus’. Foto Marie Varming
Dørskiltet til Geos lejlighed, hvor han bor med sin kæreste ’Lægen fra Århus’. Foto Marie Varming
Vis mere

Det er dog ikke ren lykke, et faktum som han har accepteret. Der er stadig bekymringer. For han går med en ’pænt stor angst’ for, at kræften skal komme igen.

»Jeg følte mig aldrig syg, da jeg havde testikel- og lungekræft. Det betyder, at hver gang jeg har ondt i dag, så tror jeg, at det er kræft, og at grunden til, at jeg kan mærke det, er, at den er så fremskreden ... Åhhh ja, jeg må sgu indrømme, at jeg tænker over det. Så snart jeg har smerter, som andre ville tilskrive alderdom, tænker jeg: ’Kræft’. Selvom jeg har nået en alder, hvor det jo faktisk nok ER alderdom.«

Hvis nogle tror, at Geo har fået sin helt egen private læge derhjemme, som han hjælpe ham med de bivirkninger, han stadig har, og den kræft-angst, der nok vil forfølge ham resten af livet, tager de fejl.

»Vi snakker aldrig sygdom. Faktisk fortalte jeg hende slet ikke forleden, da jeg var oppe på hospitalet og blive tjekket for årebrok. Jeg vil ikke være hendes patient. Sygdommen fyldte alt mellem mig og Christiane, og vi talte altid sygdom. Det var så opslidende, og det ville være endnu lettere at falde tilbage i med en læge som kone,« forklarer han.

Sort humor og frossen sæd

Privatlivet er der ved at være styr på igen. Men karrieren er han stadig ved at finde ud af.

Efter kræften kunne han være vendt tilbage til den standup, han forlod. Han kunne også være vendt tilbage til sit studium, for han mangler kun 37 sider af et speciale for at være færdig som cand.mag. i engelsk og dansk. Men det kommer nok ikke til at ske.

»Min SU-gæld er betalt, og jeg er for længst smidt ud af universitetet.«

Det er nogle helt nye skinner, han nu skal lære at køre på. Standup er trængt i baggrunden til fordel for foredrag om kommunikation mellem hospital og patient. Mellem kræftramte og deres pårørende. Han fortæller sin egen historie til fagfolk og patientgrupper. Samtidig har han nu skrevet tre bøger.

»Ja, nu taler jeg om dybsindige ting og rigtige følelser. Og jeg udgiver bøger. Jeg har ændret job.«

Den slags sker ikke uden konsekvenser.

»Jeg har mistet et stort publikum, som syntes, at påfuglelydene var det sjoveste. Nu har jeg en stor fanskare af omsorgsfulde kvinder. Det er lidt noget andet end bumsede teenagere,« griner han.

Men sceneskrækken er væk, selvom det er en mere seriøs Geo, der i dag står på scenen.

Til vinter skal han på scenen med tv-værten Thomas Skov.

»Det begyndte med, at jeg skrev en bog sammen med ham. På et tidspunkt sagde han til mig, at det jo ikke ligefrem ville skade bogsalget, hvis jeg kradsede af.«

Med den replik var grundlaget for et udvidet samarbejde mellem Geo og Thomas Skov på plads. I deres kommende forestilling spiller Geo sig selv, mens Thomas Skov spiller hans noget usædvanlige psykolog.

»Han er sådan én, der beder en kræftpatient om lige at huske at betale forud, bare hvis nu… Han er typen, der spørger om alt dét, publikum tænker. Han spørger, hvordan det ser ud – dernede, når halvanden testikel er væk.«

I vanlig ærlig og sort humoristisk stil svarer Geo naturligvis beredvilligt på det hele og mange andre nærgående spørgsmål fra sin morbide psykolog.

Karrieren er sat i gang på et nyt sæt skinner. Geo er raskmeldt og skal giftes.

Selvom han har haft kræft, er han ikke længere bange for at lægge planer. Han og lægen kigger på hus ’i smug’, og selvom kemoen gjorde ham steril, arbejder de på at få et barn sammen.

»Jeg har fået frosset sæd ned, for vi drømmer om en baby. Men vi har ikke travlt,« understreger han, og det er der én god grund til.

»Det er ikke blevet hverdag endnu.«

Rød løber før det store Knæk Cancer show på TV2. Her ses Geo og Thomas Skov.
Rød løber før det store Knæk Cancer show på TV2. Her ses Geo og Thomas Skov.
Vis mere