Den transfusion af stamceller, som kendismægler Jan Fog gennemgik for nylig, var hans sidste chance for at blive helbredt for den kræft, der forgiftede hans blod.
Det forklarer en læge, som forsker i stamceller til eksperimentel behandling, til bt.dk.
»Det er det eneste effektive behandling i sådan en situation, for sygdommen er dødelig. Stamcellerne er sidste håb.«
Det siger Moustapha Kassem, professor og forskningsleder på Syddansk Universitet. Han er en af dem i Danmark, der ved mest om stamceller, men han understreger, at hans speciale ikke er behandling af kræft.
Den 66-årige Jan Fog fik i december 2013 konstateret såkaldt kronisk lymfatisk leukæmi - i folkemunde også kaldet for 'gammelmands-leukæmi.'
Derfor fik han for nylig foretaget en transfusion af stamceller, hvor han fik dna fra en 25-årig pige ind i kroppen.
Transfusion af stamceller er i dag en helt almindelig behandling i bekæmpelsen af leukæmi, forklarer Moustapha Kassem, men det er samtidig også et yderst risikabelt forløb at gå igennem.
»Det er en meget risikabel behandling. Man hænger virkelig i en tynd tråd, og man håber bare på det bedste,« siger han og tilføjer:
»Mange dør af infektioner og komplikationer. Desværre.«
Når lægerne alligevel bruger den, skyldes det, at patienten ellers ville dø af sin sygdom. Stamcelletransfusion er det sidste håb.
Når en patient får en stamcelletransfusion, har han eller hun allerede gået gennem et intensivt forløb med både kemoterapi og stråler, hvor lægerne har fjernet patientens egen knoglemarv og celler - både de syge og raske - for at være sikker på, at man har slået alle kræftcellerne ihjel. Stamceller kan gendanne sig selv, og lægernes håb er så, at de raske stamceller hos patienten fornyr sig selv.
»Men der er en kritisk periode, hvor der hverken hvide eller røde blodceller, og i den periode giver man knoglemarvstransplantation. Meningen er, at de fremmede stamceller skal fungere indtil personens egne stamceller kommer i gang med at fungere,« forklarer professoren, men tilføjer samtidig, at intet er givet, når transfusionen er gennemført.
Kroppens eget immunforsvar er nemlig sat ud af funktion, så hvis man får den mindste rift, bløder man uden at kunne stoppe det. Selv en lille virus, som under normale omstændigheder ikke ville give anledning til noget, kan give enorme infektioner.
»Det er risikabelt, for kroppen forsvarer sig selv mod alle fremmede celler. Og personens eget immunforsvar er sat fuldstændig ud af funktion. Og man er generelt svækket på grund af kemo- og strålebehandlingen,« siger Moustapha Kassem.
»Når man står i sådan en situation, har man tit fornemmelsen af, at man står på et skib, der er ved at synke. Man er som en hær uden våben overhovedet. Derfor er man også enormt afhængig af at være et sted, hvor man kan få hjælp til at bekæmpe infektioner.«
Selv om prognosen for stamcellebehandling af patienter over 60 år ikke er god, var Jan Fog selv fuld af optimisme, da han forleden talte med ugebladet Se & Hør dagen efter, at han fået foretaget behandlingen.
»Man kan sige, at jeg blev 25 gå gammel i går, og det er ret fedt, sagde han, men tilføjede:
»Og de næste tre måneder skal jeg på hospitalet for at tjekkes, fordi jeg har fået en helt ny person ind i mig. Så der kan ske alt muligt.«
Desværre skete det, der ikke måtte ske. Fog blev efter transfusionen ramt af en virus, som først bragte ham i koma og til sidst kostede ham livet.
