Geniale Dirch

Og der er netop udkommet eb biografi om samarbejdet mellem Kjeld Petersen og Dirch Passer. Til efteråret kommer der en film om Kjeld og Dirch med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen.

Et kæmpe nederlag

- Der var utvivlsomt en helt speciel musik mellem Dirch Passer og Kjeld Petersen. Dirch oplevede et kæmpe nederlag, da hans første – og sidste – forsøg på at blive anerkendt som seriøs skuespiller floppede (en opsætning af 'Mus og mænd', red.), siger teaterforestillingens instruktør Heinrich Christensen.

- Men det er ikke den tragik, vi beskæftiger os med. Nogle gange, når jeg ser Dirch i en film, tænker jeg: hvad blev der er af manden Dirch? Han fylder hele plakaten, men når du ser filmen, er han næsten væk. Det er det sørgelige. Som den klassiske historie om klovnen, der græder bag masken, siger Christensen.

Komiske kustoder

B.T. har talt med to af Danmarks førende Dirch Passer-eksperter, Ole Sønnichen og Jesper Gaarskjær. De to herrer har hver især skrevet en nye bøger om kongerigets største komikergeni – henholdsvis 'Dirch Passer' og 'Kjeld og Dirch'.

Som komiske kustoder har de vist vej til nogle af de bedste anekdoter bag de bedste sketches.

Den Russiske Klovn

I 1967 manglede de en afslutning på Cirkusrevyen. Og Dirch Passer foreslog sin 'Russiske Klovn'. Han havde altid elsket at tale sort. Dirchs pladesamling var fyldt med italienske, bulgarske og russisk lp-plade. Han forstod ikke et kuk af, hvad de sagde – eller sang. Men Dirch Passer elskede lyden af sprog. Og det totalt sortsnakkende afslutningsnummer blev en succes og begyndelsen til adskillige variationer over de næste 17 år.

Hatte-sketchen

Det var endnu et nummer, som Kjeld og Dirch selv var med til at udvikle. De vidste præcis, hvor de havde hinanden. De spillede på hinandens styrker. Men når rampelyset var slukket, var de begge ofte ensomme. Derfor gik de ikke sjældent i byen sammen. Og selv om de kunne sidde omgivet af en masse kollegaer og venner, så var det kun Kjeld og Dirch, der eksisterede i deres lille univers – vittighederne fløj hen over bordet. Og som tilhører kunne man enten give op eller grine med.

Babyen – Op å då!

Det var ikke alene monologen, der én gang for alle gjorde Dirch Passer til Danmarks største komiker. Det var også sketchen, der kostede Dirch sin elskede fodboldkarriere. De voldsomme hop og og ned i hoppegyngen smadrede nemlig den store mands knæ. Og endnu engang havde successen sin pris. Idéen opstod hjemme hos forfatteren, Dirchs ven, Preben Kaas. Dirch elskede at kigge på Prebens spæde søn, Nikolaj, der iklædt rødstribet sparkedragt hoppede i hoppegyngen. Og han udbrød: 'Sådan en sketch vil jeg sgu også ha!'

Skolekammerater

Mange af idéerne til Kjeld og Dirchs bedste sketches kom, når de to venner lå på gulvet hjemme hos revymester Stig Lommer. Her drak de whisky og spiste natmad, mens idéer hvirvlede rundt i luften over dem. Stig Lommer sad på en stol og skrev det hele ned i sin lille sorte bog. Og når dén så var fyldt, gav han den til forfatter Børge Mülle, der tryllede al galskaben om til egentlige shownumre. Sketchen stammer oprindeligt fra slutningen af 50erne. men den var også en del af Kjeld og Dirchs store comeback-show i 1962. Natten efter det fantastiske comeback døde Kjeld Petersen i sin seng – knap 42 år gammel. Og dagen efter kunne man læse de fantastiske anmeldelser side om side med nekrologen.

Kim Larsen - Pjækkeland

Mange tror, at Dirch Passer døde midt under sin parodi på Kim Larsen. Men 3. september 1980 faldt Dirch om iklædt lilla klovnekostume. Hans hjerteanfald ramte nemlig på vej ind til det indledende nummer i Tivolirevyen, hvor alle var klædt ud som klovne. Og ingen iblandt publikum så Dirch Passer falde om. Han var endnu ikke på scenen. Men Kim Larsen-sketchen var alligevel ved at koste Dirch livet. For at lyde som Larsen, hyperventilerede Dirch Passer nemlig ofte, inden han gik på. Og dét medførte flere ildebefindender. 2. september havde Dirch fået et af disse. Han gik til lægen dagen efter, fik grønt lys.. og døde samme aften. Før Larsen-sketchen blev en del af programmet, var Dirch Passer iøvrigt lidt i tvivl – han brød sig nemlig ikke om at gøre grin med sine kollegaer.

De gjorde Dirch sjov

Her er nogle af de herrer, der var med til at gøre Dirch Passer sjov.

PREBEN KAAS:

Lisbeth Dahls daværende mand var ikke bare et gudsbenådet komisk skuespiller. Han skrev også klassiske monologer som 'Mudderkliren', 'Kulmulen', 'Privatdetektiven' og selvfølgelig 'Op å då-babyen'.

BØRGE MÜLLER:

Sammen med sin bror, Arvid, var Børge én af landets førende morsomme mænd. Han skrev bl.a. 'Tømmerflåden' og 'Skolekammerater' til Kjeld og Dirch.

ARNE MYGGEN:

Radiovært (Giro 413) og tekstforfatter. Myggen leverede bl.a. andet Dirchs og Ulf Pilgaards 'Vitsbutikken'.

ARVID MÜLLER:

Den anden af de to Müller Brødre. Arvid skrev bl.a. 'Babs og Nutte'.