Der er for alvor kærlighed i luften til Silas Holsts bryllup.

Ikke nok med, at Silas Holst er blevet viet med sin Nicolai Schwartz, men så er et 'gammelt par' mødt op til festen med fornyet kærlighed.

Og det er stuntmand og skuespiller Lasse Spang Olsen, der har genfundet kærligheden med skuespiller Laura Drasbæk.

Det bekræfter parret til B.T., da de ankommer til festen på Nakkehoved Fyrkro ved Gilleleje.

Men kæresteparret vil dog ikke sige mere end det, før de hastede ind til festlighederne.

Det er mere end fire år siden, at man sidst så de to sammen. De brød tilbage i 2018.

Parret fandt første gang sammen i 2011. Dengang fortalte hun, at hun var faldet for sin bedste ven, stuntmanden Lasse-Spang Olsen.

Forelskelsen kom som et japansk hurtigtog. Det var overvældende, overraskende og stærkt. Fandens kompliceret, men helt umuligt at springe af. Og så kom pressen. Fortalte om stuntmanden og dansedronningen. Om hans kræftsyge hustru og teenagedøtre. Hendes to børn og lige så mange skilsmisser.