Torsdag aften 18.30 ankom de første gæster til den længe ventede premiere på musicalen Billy Elliot på Det Ny Teater, Vesterbro, København.

Skuespillere, teaterfolk, politikere og musikere strømmer til teateret for at overvære Billy Elliot, der spilles for første gang i Danmark.

Helle billy

Den britiske musical, der er mange gange prisbelønnet i USA og England, har været mere end et år undervejs, og særligt for de tre drenge, der spiller Billy Elliot skal deres enorme forberedelse udmønte sig på scenen i aften.

Oscar Dietz, Carl-Emil Lohmann og Nicolas Markovic har i mere end et år trænet til rollen, hvor det kræves, at de tre drenge, der er mellem 12 og 14 år, skal kunne danse ballet, steppe, danse moderne, lave akrobatik, samt synge og spille skuespil.

En benhård uddannelse som de tre drenge har gået til med jernvilje, disciplin og arbejdsglæde i en sådan grad, at musicalens voksne stjerner, Julie Steincke og Jesper Asholdt fornylig sagde til BT, at de ikke kunne drømme om at få en større inspiration på scenen.