Whitney Houston blev fundet i badekarret på sit hotelværelse på fjerde sal på Beverly Hilton hotel, af en af sine ansatte, som tilkaldte hotellets sikkerhedsvagter, der straks ringede efter en ambulance. Men da ambulancefolkene nåede frem, var der ingen livstegn hos sangerinden. Det skriver TMZ.com, der også spekulerer i, om hun druknede.

Ifølge det altid meget velinformerede amerikanske underholdsningsmedie TMZ.com’s kilder, forsøgte man at genoplive Whitney Houston men uden held, og klokken 15.55 lokal tid blev hun erklæret død.

Der er ifølge TMZ's kilder ikke umiddelbart tegn på en forbrydelse, men politiet er igang med en grundig undersøgelse. Men endnu ved man ikke præcis, hvad der er sket.

Whitney samlet

Whitney


Der er fundet receptpligtigt medicin og pilleglas på værelset, men endnu ingen ulovlige stoffer. Whitney, der blev fundet i et badekar kan være druknet, erfarer TMZ.

Ifølge Radaronline, et andet amerikansk underholdsningsmedie, er liget af Whitney Houston stadig på hotellet. Familie og venner, heriblandt sangerindes 18-årige datter Bobbi Kristina, er ankommet til hotellet for at tage afsked med sangerinden.  

I følge TMZ’s kilder festede Houston igennem natten før dødsfaldet på netop Beverly Hilton hotel, hvor hun boede. Hun blev set i baren, hvor hun sad og drak, og snakkede højlydt med nogle venner.

Men efter sigende havde hun det godt i timerne op til dødsfalddet. Whitney Houstons mor Cissy Houston talte med sin datter 25-30 minutter før hun døde, og her virkede sangerinden helt normal, fortæller kilder til TMZ.

Whitney samlet


Whitney Houston kæmpede i årevis med et heftigt stofmisbrug, som havde ødelagt hendes ellers så smukke stemme.

I sin karriere vandt hun to Emmy’er, seks Grammy’er, 30 Billboard Music Awards og 22 American Music Awards. Hun har solgt 200 millioner albums over hle verden.

Hun efterlader datteren Bobbi Kristina, som hun fik med Bobby Brown, som hun var gift med fra 1992-2007.




Har du mødt Whitney Houston? Har du et specielt billede med hende? Bt.dk vil gerne høre fra dig. Læs mere her.