I skikkelse af Frasier Crane fører Kelsey Grammer sig frem som storskrydende radiovært med dyre vaner. I virkeligheden er han blevet stenrig på hovedrollen i den populære tv-serie. Men ifølge eks'en har han ét problem, han ikke kan løbe fra.

Og det har hun nu delt med offentligheden.

Det sker i en trailer til reality-showet 'The Real Housewives of Beverly Hills', hvor den tidligere playboy-model mere end antyder, at Kelsey Grammer har mere at rutte med på bankbogen end mellem benene.

- Store hænder, store fødder...og en stor skuffelse, lyder Camille Grammers dom over Frasiers udstyr.

Og den udtalelse blev hun for få dage siden konfronteret med af en håndfuld paparazzi-fotografer i New York, der ville vide, om hun kunne stå inde for de provokerende ord.

Og det kunne hun:

- Ja, det passer meget godt. Og det har jeg levet med i 13 år, siger hun med henvisning til deres ægteskab, der varede fra 1997 til 2010, siger hun til tmz.com.

Inden da havde den fraskilte realitystjerne og mor til to en mindre glorværdig karriere på skærmen. 

Under dæknavne har hun medvirket i en stribe pornofilm af den bløde slags, hvor man er nøgen og gramser på hinanden, men simulerer selve sex-akten.

Desuden har hun været kalender-pige med Playboy som arbejdsgiver.

Kelsey Grammer har endnu ikke reageret offentligt på eks'ens udtalelser.