Fra rod til mangemillionær: Utroligt, at jeg ikke blev alkoholiker

At han er blevet en rigtig tv-stjerne, mærkede han ved sidste weekends ‘Danmarks Indsamling’, hvor han selv var totalt benovet over at være i selskab med en masse kendisser.

»Så står jeg dér, og de vil allesammen have taget billeder med mig. Det må jeg da ærligt indrømme, at jeg lige skulle vænne mig til,« griner han på klingende nordjysk. 43-årige Jacob Risgaard.

Han er en af de nye løver i hulen. Ham, der med sin smittende og positive energi uge efter uge demonstrerer sin næse for forretning.

En næse, der har tjent ham vel.

»Hvor meget jeg er god for? Det ved jeg sgu ikke,« siger han tøvende. »Pengene har aldrig været mit drive, og de har jo først værdi, når de bliver brugt til noget godt. Jeg vil meget hellere være kendt som ham, der knoklede helt vildt,« siger Jacob Risgaard, hvis regnskab i eget selskab dog afslører, at han er god for 30 mio. kroner.

Og knokler, det gør den succesfulde iværksætter, som lige så godt kunne have landet på den forkerte side af loven.

»Jeg var godt nok en rod, da jeg var ung,« siger han da også.

Historien om Jacob Risgaard er historien om en dreng, den kom til verden i den lille nordjyske by Sæby uden de bedste kort på hånden.

»Min mor blev gravid med mig på en studietur til Italien, og når man kommer fra en lille gård oppe i Nordjylland, så var det ikke særlig velset, at man kom hjem med mave på.«

»Vel at mærke uden en mand og fik et barn, som var noget mere mørkhåret end de fleste,« fortæller Jacob Risgaard, hvis far - som han første mødte, da han var omkring 30 år gammel - altså var italiener.

Han voksede op med sin mor og bedsteforældre. Blev rig på kærlighed, men penge var der ikke mange af.

»Vi havde sgu ikke meget at gøre godt med. Men jeg har aldrig følt mig fattig i min barndom,« understreger Jacob Risgaard.

Blot 10 år gammel trak han i arbejdstøjet og begyndte at køre med varer for den lokale købmand for at bidrage til husholdningen.

Men han var - indrømmer han blankt - født med krudt i røven, og snart brød den indre rod frem.

»Du dør af grin, hvis du ser et klassebillede af mig fra dengang. Hvor de andre sad og så artige ud, sad jeg med huller i bukserne og lignede Danny Zuko fra ‘Grease’. En virkelig rod.«

»Jeg var også klassens klovn, lavede altid noget skørt. Men jeg havde også dårlig indflydelse på de andre elever,« erkender den voksne Jacob Risgaard, der som 14-årig havnede på børnehjem, fordi han var for uregerlig. Men her blev han også smidt ud igen.

Blandt andet fordi han dyrkede pot i vindueskarmen.

Han flyttede i en lille lejlighed tæt på skolen. Dermed kunne han sammen med et par kammerater nå hjem i frikvarteret og drikke et par bajere.

»Det er utroligt, at jeg ikke er blevet alkoholiker. Til mit store held kan min krop ikke tåle det. Jeg får tømmermænd i fem dage og brækker mig, hvis jeg får hash,« siger Jacob Risgaard, som også blev sparket ud af skolen.

Han er taknemmelig for, at han voksede op i en lille by, hvor hash trods alt var det vildeste, han kunne få fingre i.

Og så er han ikke mindst taknemmelig for, at han fik knækket sin egen kurve. Fik trukket sig selv ud af det skråplan på kant med loven, som han var inde på. Modsat flere af hans gamle venner.

»Mit held var, at jeg havde nogle, der troede på mig. Ikke mindst min morfar. Det var et stort drive for mig, at jeg var nødt til at vise ham og min folkeskolelærer Kirsten, at jeg sgu godt kunne gøre dem stolte,« siger Jacob Risgaard, der som 18-årig havde sin første succesforretning. Og siden gik på røven med den.

Men løven fortryder intet. For han er overbevist om, at hvert et bump har styrket ham og hjulpet ham med at finde den rette vej.

»Hele min opvækst har været med til at definere mig som menneske. Det er sådan, jeg har lært ydmyghed, har lært at behandle mennesker ordentligt og respektere alle.«

Hans ydmyghed betyder også, at 'mangemillionær' er det værste, man kan kalde ham. Man kan næsten høre, hvordan alting vrider og vender sig indeni ham, når han er nødt til at tage ordet i sin mund.

»Jeg er virkelig virkelig ked af, hvis det er dét, jeg bliver målt på. For det er verdens mest intetsigende titel,« siger han ligeud.

»Og så tror jeg i øvrigt på, at man kommer længst ved at give meget væk,« kommer det fra Jacob Risgaard, som sammen med sin partner i Coolshop står bag en række store velgørenhedsarrangementer.

Det er blandt andet sådan, at hans penge - og dermed hans liv - får værdi.

»For mig er meningen med livet at kunne se sig selv i spejlet og sige ‘i dag var jeg lykkelig, et helt menneske'. At få så mange lykkedage som muligt.«

Dem har Jacob Risgaard mange af, men han indrømmer også, at antallet af knokletimer ikke er blevet mindre efter debuten i ‘Løvernes hule’.

»Selvfølgelig er det ikke gratis i forhold til familien,« siger Jacob Risgaard, som bor i Frederikshavn med sin kæreste Rikke og tvillinger på otte år.

»Det er vigtigt at have en tålmodig familie. Men selvfølgelig kan man ikke blive ved med at være væk fire til fem dage om ugen. Så kunsten er at trække stikket. Det gør jeg i næste uge, hvor jeg har hevet dem ud af skolen, tager en lang vinterferie, får pulsen lidt ned og indhenter det forsømte.«