Mens digteren Yahya Hassan sultestrejker i sin celle, festede de danske forfatterstjerner. Fængsels-opholdet kan vendes til noget positivt, lød nogle af kollegernes budskaber.

Der blevet skålet i champagne, nydt en tre-retters menu og planlagt dans til ud på natten, da bogbranchen fredag mødtes til den årlige fest for modtageren af De Gyldne Laurbær 2015, forfatteren Jesper Stein. Imens sad en af branchens mest lovende talenter Yahya Hassan i sin fængselscelle.

Men kollegerne har ikke glemt ham. Forfatteren Kasper Colling Nielsen har kritiseret, at der har været bemærkelsesværdigt lidt opbakning til Yahya Hassan, selvom det kan være svært at finde andre danske forfattere, der har været i samme situation.

»Det er jo en slags politisk vold, som vi ikke rigtig har set tidligere i Danmark. Måske Kaj Munk under besættelsen,« sagde Kasper Colling Nielsen i et interview med Politiken efter Yahya Hassans anholdelse i marts måned.

De Gyldne Laurbær. Politikens Hus, Pressen. Her er det Ib Michael.
De Gyldne Laurbær. Politikens Hus, Pressen. Her er det Ib Michael.
Vis mere

Og den kommentar er forfatteren Ib Michael glad for.

»Jeg glæder mig meget over, at Kasper Colling og andre gode folk har udtrykt deres støtte til Yahya Hassan. Han er en rigtig god digter, som debuterede med et brag. Han ramte en vigtig problematik med sine digte sidst, det kan han gøre igen fra fængslet,« siger Ib Michael og henviser til at sådan et ophold - hvor barsk det end må være - måske også kan sætte noget kunstnerisk igang hos den unge digter. Forfatteren Jussi Adler-Olsen var taget hjem fra sit skriveophold i Barcelona før tid, så han kunne deltage i aftenens prisfest.

Og selvom han ikke har været i Danmark de seneste to måneder, så er han rimelig opdateret på, hvordan situationen er for kollegaen Yahya Hassan i øjeblikket.

»Jeg håber, at han udnytter tiden i fængslet til at skrive. Jeg synes, det er synd for ham. Jeg kunne have ønsket, at han havde haft gode, kærlige folk omkring sig. I stedet har han kun mødt modstand fra både familien, den tidligere kæreste og hele det etniske bagland. Jeg har ondt af ham,« siger Jussi Adler-Olsen.

Jussi Adler-Olsen: »Yahya Hassan må være en meget modig mand. Både rockmusikere og politikere har prøvet at få trusler, når de giver udtryk for deres holdninger. Der er ingen tvivl om, at han har været presset og har haft svært ved at håndtere situationen. Men jeg kan ikke vurdere, om han har fået nok støtte. Jeg håber det.«. Her sidder han opmgivet af forlagschef Chalotte Weis og Anne-Cathrine Riebnitzsky. Fotos: Uffe Weng

Hvornår Yahya Hassans nedtur begyndte kan diskuteres. Han havde en hård opvækst, som han selv har beskrevet som bestående af ’tæsk og Koran-citater’.

Men fakta er, at da han havde udgivet sin anmelderroste digtsamling i 2013, begyndte de første fysiske overfald og dødstrusler at ramme ham. De blev flere og flere.

I 2015 begynder han at lægge videoer på Facebook af personer, der har chikaneret ham. Det hele kulminerer 20. marts i år, hvor han bliver anholdt og sigtet for grov vold efter en skudepisode i Aarhus Vest.

Yahya Hassans talent er der ingen af de forfattere, BT talte med, der sætter spørgsmålstegn ved. Men flere understregede, at aftenen først og fremmest var en festaften og en fejring af modtageren af De Gyldne Laurbær, Jesper Stein og hans roman »Aisha«.

De Gyldne Laurbær. Politikens Hus, Pressen. Her er det Hanne Vibeke Holst.
De Gyldne Laurbær. Politikens Hus, Pressen. Her er det Hanne Vibeke Holst.
Vis mere

Jesper Stein, aftenens prismodtager: »Der er desværre en tendens til, at når man hylder en forfatter på kanten, så får de først kredit for det, når de er døde. Det er dybt tragisk, hvad han har været igennem og det har gjort et stort indtryk på mig.«

»Jeg kan huske, at jeg forudsagde, at det ville gå ham, som det vi ser nu. Han har ikke været i stand til at ryste sin baggrund af sig. Men han skal nok komme tilbage. Nu får han mere at skrive om, der er masser af følelser i at skrive om opholdet i fængslet. Det skal han udnytte« siger Knud Romer.

Ane Cortzen, aftenens toastmaster: »Han er en fantastisk digter, blandt andet fordi han har haft den opvækst, han har. Han er både begavet og dejligt og så meget andet. Hans succes har rod i noget tragisk og sådan er det ofte for de dygtigste forfattere. Men mit indtryk er, at alle har forsøgt at passe på ham.«