Forfatteren Leonora Christina Skov har skrevet en roman om sin barndom i et dysfunktionelt hjem - og om at springe ud som lesbisk.
Det er din skyld, at din mor har fået kræft.
Du har påført din mor en psykisk sygdom, der har gjort hende syg.
Det er din skyld, at din mor er døende.
Det er din skyld. Din skyld. Skyld.
Hvis der nogensinde har eksisteret et dysfunktionelt hjem, kunne det meget vel have ligget på en typisk 70er parcelhusvej i Helsinge, nord for København.
Her voksede forfatter og anmelder Leonora Christina Skov op med en mor, der ikke var i stand til at bryde med sin egen ulykkelige barndom. Det gik ud over hendes datter, der blev bebrejdet al den dårligdom, der ramte moderen. Herunder en ulykkelig barndom.
Det var et hjem fyldt med skyldkomplekser og uvillet, ubevidst psykisk tortur af et barn, der tegnede og skrev sig ind og ud af en drømmeverden.
I sin nye biografiske roman ‘Den, der lever stille’ trækker den kendte forfatter og debatør familiens dæmoner ud af det renskurede barndomshjem.
»Min mor havde en følelse af, at hun havde ofret hele sit liv for mig. Hun havde givet alt det til mig, hun ikke havde fået i sin egen barndom. Arbejdet på halv tid for min skyld,« siger Leonora Christina Skov, som BT møder i hendes og hendes kone Annette K. Nielsens lejlighed på Frederiksberg.
Det er en travl dag for forfatteren. Nielsen bager kager til en bogreception, der skal foregå lidt senere på dagen. En virkelighed, der ligger meget langt fra barndommen i Helsinge, hvor Christina måtte skabe sit eget fristed. Hun tegnede. Tegnede. Tegnede. Begyndte at skrive små historier. Den flittige pige i sin mors aflagte tøj, der vandrede fra 10-taller over 11-taller til 13-taller i karakterbogen flyttede i slutningen af 90erne til København med sin nye studenterhue for at studere. Det var som en befrielse.
Kort efter efter fik Skov sin første kvindelige kæreste, Ingrid. Moderen blev så vred, at hun og datteren ikke så hinanden i syv år. I en periode heller ikke under moderens sygdom, der førte til hendes død i 2013.
Det er ikke første gang, Skov taler om sin mor, der ikke var i stand til at give kærlighed. Mange af - måske alle - hendes romaner handler på en eller anden måde om den ulykkelige relation mellem mor og datter og en far, der standfast stod på moderens side lige til hendes død.
»Jeg har haft mange, mange overvejelser om, jeg skulle skrive den historie. Jeg havde så meget skyldfølelse. Hvilket eftermæle ville min mor få? Hun kunne ikke forsvare sig selv. Hvad med min far?,« siger Leonora Christina Skov.
Men allerede på køreturen hjem fra et hospice, hvor moderen døde, besluttede Leonora Christina Skov at forsøge at skrive 'Den, der lever stille'. Senere fulgte et succesfuldt oplæsningsarrangement i Københavns nordvestkvarter, der bekræftede Skov i, at hun ikke bare var i færd med at fortælle sin egen private historie.
»Der var plads til 20. Der kom 120, som nærmest sad ovenpå hinanden. Den formiddag blev der skabt et erfaringsrum. Der var en, der fortalte, at, da hun sprang ud, sagde hendes forældre, at hun ikke engang ville kunne bruges som rengøringsdame på Hovedbanegården. Der var så mange historier. Først og fremmest følelsen af, at jeg ikke var alene.«
Endelig var der en middag på forlaget, Politikens Forlag, hvor forfatteren sad til bords med en succesfuld krimiduo. Den ene foreslog - temmelig nedladende - at blive Skovs agent. Så skulle hun nok komme til at tjene lige så mange penge som dem.
»Jeg blev så pissed over tonen, at jeg slæbte forlagschefen og direktøren ud til frokost. Om det var rigtigt, at jeg kunne tjene så mange penge? For så ville jeg da have et større forskud. Det fik jeg så også, og det betød, at jeg kunne tage fri og skrive 'Den der lever stille'. Den tak skal de da have,« siger Leonora Christina Skov med et smil.
Selvom det tog lang tid at komme i gang med skrivningen, har hun ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at det skulle gøres.
»Jeg brugte et år på at frygt for, at mor skulle komme og straffe mig. Jeg ved ikke, hvad jeg var bange for? At hun skulle dø igen? Ville min far lægge sag an? Ville han stille op i interview og sige, at jeg var den dårligste datter nogensinde? Denne tid med det såkaldt postfaktuelle samfund kalder på sandhed. Så den, sandheden, valgte jeg at skrive.«
Har du tilgivet dine forældre?
»Ja, det betød meget for mig at høre, at min mor havde lidt af fødselsdepression. Jeg kan være ked af, at jeg aldrig tidligere har hørt om det. Men det fortæller jo også, at jeg ikke var ene om at lide. Min far har altid gjort, hvad han mente, var rigtigt. Han sagde ja ved alteret, og i hans optik har han haft pligt til at sørge for hende, til døden dem skilte. Uanset hvad. Han så ikke mig i den proces.«
Kan du genkende noget af dig selv i din far?
»Nogle værdier, tror jeg. Han var en klassisk venstremand, der meldte sig ud af partiet, da der var ballade omkring Lars Løkke og hans underbukser og rejsebilag. Det harmonerede ikke med fars ide om retskaffenhed og ordentlighed. Det er min far. Det burde i øvrigt være en god værdi for alle, uanset partitilhørsforhold, at man beskytter velfærdsstaten, hvis man går ind for den. Jeg siger nej til kunststøtte. Hvis man går ind for, at staten skal støtte de mindrebemidlede nytter det ikke, at man selv sidder med snablen i kassen. Det tror jeg har fået med hjemmefra.«
Forud for udgivelsen af 'Den der lever stille' er romanen blevet præsenteret for diverse læsere. Alle reaktioner har været positive. Også fra faderen.
»Jeg har fået enorm respons fra de læsere, som den er sendt ud til på forhånd. Min far har taget vel imod den. Han skrev til mig, at han elskede mig samt, at han anerkender, at det er min version af historien. Han kan ikke genkende det hele. Det har punkteret min frygt.«
Skal du og din kone have et barn?
»Nej, det skal vi ikke. Vi rejser alt for meget. Og når jeg tænker på de mange generationer af skyld, jeg slæber rundt med, hvad ville jeg ikke komme til at fucke up for det stakkels barn?,« siger Leonora Christina Skov med et grin.
Leonora Christina Skov
Født i 1976 i Helsinge.
Læste først psykologi, siden litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Speciale i gotisk litteratur og ny feministisk litteraturteori.
Har været fast anmelder og kommentator, først ved Politiken, siden 2006 ved Weekendavisen.
Debuterede som romanforfatter med 'Rygsvømmeren' i 2003.
'Den der lever stille' er den sjette roman fra Leonora Christina Skov.
