Samme dag som kronprinsessen fødte, fik Anders Fogh Rasmussens søn også tvillinger med sin kone i USA.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der er ikke bare dobbelt glæde i kongehuset, men også i Bruxelles, hvor Anders Fogh Rasmussen og hans kone Anne-Mette har modtaget nyheden om, at deres søn Henrik og hans ægtefælle Kristina, der bor i USA, har fået tvillinger.



- Det er ret pudsigt, at hun fødte tvillinger samme dag som kronprinsessen, fortæller en glad Anne-Mette Rasmussen, der nu kan kalde sig for farmor.

På sin facebook-side skriver Anders Fogh Rasmussen, der er generalsekretær i Nato, at tvillingerne er to piger, der skal hedde Marie og Anne-Lise. To danske navne, selvom Anders Foghs svigerdatter er amerikaner.

Anne-Mette


- Det har hele tiden været vigtigt for hende, at de skulle have danske navne, som man også kan udtale på engelsk, fortæller Anne-Mette Rasmussen, der glæder sig over, at tvillingerne har fødselsdag samme dag som den nye prins og prinsesse.

- Det bliver sjovt, når de bliver lidt større og kommer på besøg i Danmark på deres fødselsdag. For så vil alle busserne flage, og vi kan forklare dem hvorfor, siger Anne-Mette Rasmussen.



Anne-Mette og Anders Fogh har i forvejen to børnebørn fra datteren Maria, Martha på snart to år, som er opkaldt efter Anders Foghs mor, og Marcus som blev født i efteråret 2010.

/ritzau/