Det vakte stor opsigt, da en moderedaktør kritiserede Helena Christensen for at have båret et blondekorset, som fik hende ltil at ligne 'en bordelmutter.'

Nu skriver selvsamme avis, der bragte klummen, at 50-årige Helena Christensen er rigtig pæn på billeder, hvor hun er i badedragt.

Det er den engelske avis Daily Mail, som bragte en klumme af den tidligere chefredaktør for den engelske udgave af magasinet Vogue, Alexandra Shulman, som i den grad var efter den danske supermodel.

Men nu bringer avisen altså en artikel, som har en helt anden vinkel.

'Helena Christensen beviste, at hun stadig har det, da hun delte et par badetøjs-billeder på sin Instagram,' skriver netavisen blandt andet.

De roser den 50-årige model for sine model-evner, og så kommenterer de på hendes ferskenformede bagdel. En meget mere positiv tilgang end moderedaktøren havde.

Alexandra Shulman skrev, at hun mente, at det var på tide, at Christensen lod de unge om at bære de afslørende sæt tøj.

'Jeg er ked af det, Helena Christensen. Du er for gammel til at have det der på,' skrev Schulman uden omsvøb.

Det er dette tøj, som er faldet den britiske modeskribent for brystet. Her er Helena Christensen på vej til sin modelkollega, Gigi Hadids fødselsdag.
Det er dette tøj, som er faldet den britiske modeskribent for brystet. Her er Helena Christensen på vej til sin modelkollega, Gigi Hadids fødselsdag. Foto: Ritzau Scanpix
Vis mere

Sættet, som fik moderedaktøren til at skrive en hel klumme, bestod af en sortblondet korsage båret sammen med et par cowboy-bukser. Og netop tøj i denimstof var temaet for aftenen, hvor Helena Christensen bar det diskuterede outfit.

Det var den også verdensberømte model Gigi Hadid, som holdt sin 24 års fødselsdag og havde valgt, at der skulle være en dresscode.

Helena Christensen har fortalt, at Alexandra Schulman har undskyldt for sine kommentarer, og at der også blev sendt blomster med et ønske om forsoning.

B.T. har forsøgt at tage fat i Helena Christensen, men hun ønskede ikke at kommentere på sagen med Alexandra Schulman.