»Måske er det mine brune øjne? Jeg er mørklødet og har brune øjne. Og mange danske kvinder kan jo godt lide mænd med sydeuropæisk charme,« griner Flemming Møldrup.

Livsstilseksperten, der er halvt israeler, har svært ved at svare på, hvorfor han er blevet så populær på især de sociale medier, hvor de midaldrende kvinder sender hjerteemojis og beder 'Kender du typen?'-værten Mads Steffensen lade være med at være så hård ved søde Flemming.

De unge fans kalder ham 'Flemse', laver 'Flemming Møldrup'-lejre på Roskilde Festival og får hans ansigt tatoveret på kroppen.

Men måske er det ikke helt forkert, at 'Kender du typen?'-ekspertens popularitet har rod i hans far. Ham, som gav ham de brune øjne, men som også gav ham nogle kvaliteter ved at forlade ham som barn.

Flemming Møldrup er primært kendt fra 'Kender du typen?', men kan for tiden ses som vært på 'Sønderjysk for begyndere' sammen med forfatteren Tom Buk-Swienty.
Flemming Møldrup er primært kendt fra 'Kender du typen?', men kan for tiden ses som vært på 'Sønderjysk for begyndere' sammen med forfatteren Tom Buk-Swienty. Foto: DR
Vis mere

I øjeblikket er den 50-årige tv-kendis, forfatter og reklamemand aktuel i DR1-programmet ‘Sønderjysk for begyndere’, som markerer 100-året for genforeningen. Her besøger han sammen med forfatteren Tom Buk-Swienty Sønderjylland og bliver klogere på det tyske mindretals historie og fællesskabsfølelse.

Flemming Møldrup kendte ikke særlig meget til Sønderjyllands dramatiske historie, eller hvor mange af landsdelens indbyggere, der mistede livet under Første Verdenskrig. Men værtsrollen passer godt til ham, mener han. Det at komme ud i Danmark, tale med almindelige mennesker og bruge sin egen nysgerrighed er altid faldet ham nemt, fordi han aldrig har fundet det nødvendigt at sætte en facade op.

»Jeg har nok et anderledes syn på tilværelsen, end mange andre mænd har. Jeg læste et sted, at nogen havde udråbt mig til Danmarks mest moderne mand over 50. Jeg er gift, men bor med en veninde og ikke med min kone, og jeg er åben og ikke bange for at tale om følelser. Der er mange, der ikke helt kan følge med i min åbenhed,« vurderer Flemming Møldrup.

Han er vokset op hos en enlig mor, hvor der ikke var en far at gå til med sine problemer.

Livstilseksperten Flemming Møldrup har skrevet en bog med sin ekskone. (Arkivfoto)
Livstilseksperten Flemming Møldrup har skrevet en bog med sin ekskone. (Arkivfoto) Foto: Laura Rode Nygaard
Vis mere

»Der er ikke nogen, der har stukket mig en flad og sagt: 'Gider du lige mande dig op, sønnike?' eller 'hvad er det for en tøsedrenge-adfærd?', siger Flemming Møldrup og tilføjer med et forlegent grin:

»Du kan jo høre på mig, at jeg simpelthen ikke ved, hvad en far siger til en søn. Jeg har kun har haft kvinder at spejle mig i hele min barndom.«

Hans jødiske far er født i Marokko, men da det nordafrikanske land oplevede drab på jøder i 1950’erne, flygtede han til Israel med sine forældre og søskende.

»Han har en ret dramatisk historie. Og jeg har en ret dramatisk historie sammen med ham,« fortæller Flemming Møldrup.

Foto: Laura Rode Nygaard
Vis mere

For på en ferie i Aarhus faldt hans far for en dansk kvinde, som siden kom til at bære deres barn. Men kærligheden til sønnen kunne ikke overskygge det voksende savn, faderen havde til Israel. Og mens Flemming Møldrup endnu var lille, flyttede han hjem.

De første år så de hinanden af og til. Men da faderen stiftede ny familie, ebbede besøgene ud, og far-søn-forholdet blev reduceret til et nært bekendtskab.

»Jeg savner ham meget i perioder. Måske er det ikke kun ham, jeg savner, men det at have en far at vende sig mod. Han var et spændende menneske,« siger Flemming Møldrup om faderen, som døde i 2017.

»Selv om han er død, vil jeg gerne lære ham at kende og slutte fred. Finde ud af, hvor han kom fra, hvilket liv han levede, før han blev min far,« siger livsstilseksperten, der skriver på en bog, som skal gøre ham klogere på, hvem faderen var, og hvorfor han gjorde, som han gjorde.

»Jeg har nok været lidt teenagevred på ham og haft perioder, hvor jeg ikke ville have kontakt til ham. Det blev min far selvfølgelig lidt ked af. Han endte med at bo i New York, men det er jo stadig langt væk at sidde, når man samtidig vil overtale sin søn til at komme videre og ind i en ny relation. Det er svært, når man har med en sur teenager at gøre.«

Han har ikke dårlig samvittighed over måden, han håndterede svigtet. Men han er ked af, at han aldrig lærte sin far at kende.

Da faderen døde i 2017, tog han sin i dag 12-årige datter Yoko med til Israel for at deltage i begravelsen. Det var en fin oplevelse, husker han. Men han føler, at han stadig skylder sin datter at blive klogere på det ophav, hun også er rundet af. Og ikke at begå samme fejl som sin far.

»Jeg troede på et tidspunkt, at jeg skulle udleve min naturdrøm, så jeg flyttede til provinsen. Men det var en skævert. Det var en for stor beslutning, og der var for stor afstand til min datters venner og hendes mor, så det måtte jeg handle på. Jeg forsøger at gøre mig umage i min egen rolle som far.«