Der er en del kendte, som man kender meget til, fordi de er meget åbne om deres privatliv.

Og så er der en filmstjerne som Keira Knightley, der holder det meste hemmeligt for resten af verden.

Det var for fire måneder siden, at medierne fandt ud af, at Keira Knightley var gravid, da hun kom til en fest i modehuset Chanel i Paris med en stor mave.

Og hun bekræftede selv, at hun var gravid, uden at gå yderligere i detaljer.

Siden er der blevet regnet på, hvornår hun så skulle have barnet, som i øvrigt er hendes andet sammen med hendes mand, James Righton.

Folk har fundet frem til, at det skulle være i disse måneder, at hun skulle føde, men der er ikke blevet oplyst noget fra officiel hånd.

Nu er der dog kommet det bedste tegn på, at barnet er kommet til verden.

Stjernen fra filmene 'Pirates of the Carribean' og 'Love Actually' var nemlig på den røde løber til BFI London Film Festival.

Keira Knightley viste sig frem for første gang siden hendes seneste fødsel.
Keira Knightley viste sig frem for første gang siden hendes seneste fødsel. Foto: ISABEL INFANTES
Vis mere

Og her var det tydeligt at se, at den gravide mave var væk.

Hun var i London i forbindelse med premieren på sin nye film 'Official Secrets'. Hun har dog ikke bekræftet, at hun har fået barnet.

Keira Knightley og manden James Righton har en datter på fire år, der hedder Edie.

I forbindelse med første fødsel var hun efter hertuginde Kate, der er gift med den engelske prins William. Keira Knightley følte nemlig, at det var for meget et glansbillede, der blev fremvist.

Keira Knightley viste sig frem for første gang siden hendes seneste fødsel.
Keira Knightley viste sig frem for første gang siden hendes seneste fødsel. Foto: HENRY NICHOLLS
Vis mere

Hun var irriteret over, at Kate kom ud til billeder med makeup syv timer efter sin fødsel. Hun mente ikke, at det reelle billede blev fortalt, så Keira Knightley valgte at fortælle sin egen historie.

'Min vagina revnede. Du kom ud med dine øjne åbne. Armene op i vejret. Skrigende. De lagde dig på mig, dækket af blod, fosterfedt, dit hoved var misdannet fra fødselskanalen. Pulsende, gispende, skrigende,' skrev Keira Knightley i et indlæg dengang.

'Jeg husker lorten, opkastet, blodet, stingene. Jeg husker min slagmark. Din slagmark og pulsende liv. Overlevelse. Og jeg er det svage køn? Du er?'

'Official Secrets' er en dokumentarisk film, der blandt andet handler om Vestens invasion i Irak.