Tv-producenten Kaare Sand filmede, da den unge mor Hannah onsdag fik tvangsfjernet sin datter. Han forstår ikke kommunens argument.
Produktionen bag De unge mødre har aldrig brugt den pligt, som alle borgere har til at underrette de sociale myndigheder, hvis et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, som det hedder i Servicelovens § 154.
Det fortæller idémanden bag Kanal 4-programmet, Kaare Sand. Og i Hannahs tilfælde, hvor en årelang kamp onsdag endte med en tvangsfjernelse, forstår tv-producenten ikke kommunen.
LÆS OGSÅ:
Sand: Jeg er ikke børneekspert
- Redaktionen har set papirerne fra kommunen, og i dem er der ikke noget, der bidrager til en tvangsfjernelse. Men jeg er ikke børneekspert, og vi er selvfølgelig ikke derude hele tiden. Jeg ved, at Hannah har haft et hårdt efterår med sin kæreste, og jeg synes, at kommunen fanger hende på et svært tidspunkt, hvor hun ikke kan svare så godt for sig. Hun havde fortjent en ekstra chance, mener Kaare Sand.
LÆS OGSÅ:
Hverken i Hannahs tilfælde eller de tidligere sager om tvangsfjernelse og ruskevold i programmet, har produktionens tilrettelæggere fundet grund til at kontakte de sociale myndigheder.
Har ikke følt grund til at bruge underretningspligten
- Vi taler jævnligt med vores tilrettelæggere om underretningspligten. Men faktisk har der aldrig været sager, hvor vi har følt, at der var grund til at bruge den. Vi har aldrig oplevet overgreb eller lignende, når vi har været ude, fortæller han.
Men indrømmer også, at der har været tvivlspørgsmål a la, hvornår er et hjem og et barn er for beskidt.
- Selvfølgelig kommer vi også i tvivl, og vi gør os mange tanker om, hvornår noget er for grelt. Der har været tilfælde, hvor vores tilrettelæggere f.eks. har opfordret en mor til at gøre rent. Omvendt er vi heller ikke politi-vagthunde – vi filmer virkeligheden, som den er, siger Sand.
I næste åndedrag tilføjer han, at programmet faktisk nogle gange for kommunen lidt for meget på dupperne.
Kommunen glemmer de unge mødre
- Det er, som om kommunerne lidt de glemmer de her mødre, når de ikke er på tv. Når de så bliver eksponeret, får de pludselig kommunens interesse igen.
Når han skal beskrive de unge mødre, er det med ord som ’sårbare’, ’dårligt netværk’ og ude af stand til at hamle op med en Børn & Unge-afdeling.
- De her unge mødre vil i virkeligheden gøre alt for, at deres børn har det godt, men de er oppe mod nogle hårde livsvilkår. De aner ikke, hvordan de skal svare, når de bliver kaldt til møder, og så gør de det bedste, de kan: at svare så ærligt som muligt!
Alligevel mener Kaare Sand ikke, at programmet, der sidste år rundede afsnit 300, udstiller de unge kvinder. Og han har heller ingen skrupler ved at filme Hanna Melissa Ginic på selvsamme dag, som hun mistede sin datter.
- Vi slukker ikke kameraet, bare fordi det bliver ubehageligt. Og vi har helt sikkert ikke set den sidste tvangsfjernelse i De unge Mødre. Men vi viser faktisk en virkelighed, som er repræsentativ for mange teenagemødre, siger Kaare Sand og understreger, at pigerne ofte selv kontakter de tilknyttede tilrettelæggere, når der sker omvæltninger i deres liv.
