Hollywood-stjernen Lori Loughlin er nu officielt bag tremmer, efter hun blev dømt skyldig i bestikkelse for over 3 millioner kroner.

Lori Loughlin blev egentlig allerede dømt skyldig tilbage i august. Her var der tale om en formel straf inden selve afsoningen.

Den er nu trådt i kraft, og Lori Loughlin, der særligt er kendt for sin rolle i komedieserien 'Full House', blev fredag sat bag tremmer.

Flere amerikanske medier, herunder NBC News, CNN og People, henviser til talspersoner fra fængslet FCI-Dublin i tæt ved San Francisco, hvor Loughlin skal afsone sin straf.

Lori Loughlin og hendes mand, modedesigneren Mossimo Giannulli, er dømt skyldig for bestikkelse af anerkendte universiteter i USA.

De fik henholdsvis to og fem måneders fængsel for at have betalt et stort beløb, angiveligt 500.000 dollar – altså 3,1 millioner kroner, for at få deres døtre optaget på et prestigefyldt universitet i Californien.

Egentlig udmøntede den formelle dom i, at den 56-skuespiller skulle begynde sin afsoning 19. november i år, men ifølge People ønsker hun at være hjemme til jul, hvilket lægger til grund for den nuværende fængsling.

Hun kan derfor lægge sagen bag sig, når hun går ind i 2021.

Grundet covid-19 er der strikse regler for indsatte i USA. Lori Loughlin må således ikke få besøg under afsoningen.

Udover fængselsstraffen skal hun betale en bøde på 150.000 dollar, svarende til lidt over en million kroner. Hendes mand straffes med fem måneders fængsel og en bøde på 250.000 dollar, svarende til omkring 1,7 millioner kroner.

Det er ikke meldt ud, hvorvidt Mossimo Giannulli påbegynder sin afsoning.

I alt er 57 personer sigtet i college-skandalen, der af FBI har fået navnet 'Operation Varsity Blues'. Her har prominente personer med orden i økonomien givet penge, så deres børn kunne blive optaget på universiteter i USA.

Blandt andre skuespilleren Felicity Huffman, der måske er bedst kendt for at spille Lynette Scavo i tv-serien 'Desperate Housewives'. Huffman blev idømt 14 dages fængsel.