Realitystjernen har endnu engang været en tur i frisørstolen, og denne gang har hun kastet sig ud i noget helt nyt.

Der er ingen tvivl om, at den populære blogger og reality-babe Fie Laursen har haft en hel del forskellige looks og hårfarver på trods af sine kun 23 år. Blandt andet har hun haft blåt hår, lyst hår og helt mørkt hår, men denne gang er det ikke farven, der er blevet ændret ved det seneste frisørbesøg. Istedet er Fie blevet klippet helt korthåret.

'Hva så venner? Følte lige, at der skulle ske noget nyt – og nu var mit hår så ødelagt. Vild med det nye cut,' skriver hun på sin Instagram-profil sammen med flere billeder af sin nye frisure.

Billederne har fået en hel del kommentarer, og mens nogle har været søde, har andre været meget hårde mod Fies nye look.

'Tak for de søde kommentarer på mine nye billeder,' skriver hun på sin Instagram-story og tilføjer bagefter:

'Pis nu af I fyre og jeres skrøbelige maskulinitet. Jeg er virkelig ligeglad med, om I kan lide mit hår.'

Se billeder af Fies nye hår nedenfor, og vurder selv, hvad du synes om hendes nye look:

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk