Fie Laursen er ikke kendt for at være sky, når der er et kamera i nærheden.

Realitystjernen og youtuberen lader således sine fans følge med i det meste af sit liv - og nu lader hun omverdenen komme tættere på end nogensinde.

I dag, mandag den 7. maj, får Fie Laursen lavet større bryster på privatklinikken AK Nygart, og hele operationen bliver streamet på klinikkens hjemmeside, så alle kan følge med.

‘Mandag den 7. maj bliver Fie opereret hos AK Nygart, og du kan følge med direkte. For første gang i Danmark livestreamer vi nemlig en brystforstørrende operation direkte fra operationsstuen fra start til slut,’ skriver AK Nygart om seancen.

Fie Laursen skal have indopereret såkaldte Motiva-implantater, der ifølge AK Nygart er ‘blødere end mange andre implantater, og derfor opleves resultatet som mere naturligt’.

Hele operationen begynder omkring kl. 14.30 og vil vare omkring en time.

Det anbefales kraftigt, at man er over 18 år for at følge med, og vi skal advare imod potentielt stødende billeder.

Se med her.