Fie Laursen gjorde det lørdag klart, at hun var blevet single. Men allerede søndag fortæller hun, at hun har fundet sammen med kæresten Frederik Valeur igen.

Lørdag lagde realitystjernen et billede op på Instagram af sig selv, hvor hun proklamerede, at hun var gået fra kæresten, som hun i øjeblikket befinder sig i Sunny Beach med.

‘Sunny Beach er som IKEA-testen, og jeg er single nu,’ skrev hun til billedet.

Derudover lagde hun også en video op af sig selv på sin Instagram-story, hvor hun græd og sagde:

»Jeg er ikke fuld, og det er ikke en joke, og jeg skal nok lave en forklaring.«

Sammen igen

Både billedet og videoen er slettet nu, og blev søndag aften erstattet med et nyt billede, hvor hun poserer sammen med kæresten og forklarer, at de har fundet sammen igen.



Til billedet skriver hun:

‘Alle forhold har sine kampe og i går slog jeg op med Frederik, hvorfor det ønsker jeg ikke at dele, men det var en beslutning jeg tog for hurtigt og vi har idag snakket ud - og er kærester.’

Ikke været utro

Fie Laursen understreger også, at de ikke har været hinanden utro i Sunny Beach og fortsætter:

‘Jeg har før givet hurtigt op på mine forhold pga lidt modstand, men jeg elsker Frederik højere end jeg nogensinde har elsket en kæreste - og jeg vil ikke give op på forholdet,’ fortæller hun om kæresten hun til daglig bor sammen med.


‘Vi nyder resten af ferien sammen, slapper mere af og så er vi snart hjemme hos vores dejlige hund, som selvfølgelig ikke skal blive “skilsmisse vuf”,’ skriver hun og refererer til parrets fælles hund ved navn Lucky.

På Fie Laursens Instagram søndag aften virker det da også til, at parret allerede har fundet kemien igen. Her kan man nemlig se, at parret er taget ud for at spille minigolf sammen.
På Fie Laursens Insta Story kan man søndag aften se, at parret igen hygger sig sammen på en 'golf date'.
På Fie Laursens Insta Story kan man søndag aften se, at parret igen hygger sig sammen på en 'golf date'. Foto: Fie Laursen
Vis mere

Parret fandt sammen under indspilningerne til Paradise Hotel og har officielt været kærester siden nytåret 2018.