TV-værten Mascha vang og komikeren Andreas Bo er gået fra hinanden.

Det bekræfter Mascha Vang på sin blog under overskriften 'NU HVER FOR SIG...':

»Jeg vil derfor gerne fortælle jer med mine egne ord, at Andreas og jeg ikke længere er sammen som par,« skriver Mascha Vang efter at have fortalt sine mange følgere om den dag, hvor hun og 48-årige Andreas Bo mødtes og sød musik opstod.

»Nytårsaften for snart to år siden, mødte jeg Andreas for første gang. Det var på mange måder magisk, fordi kemien var så stærk, og en nærmest symbolsk dag at mødes – nytårsaften. Et ny start, et nyt kapitel. Et ægte festfyrværkeri, er næsten det bedste ord jeg kan finde for vores forhold.«

Ifølge Mascha Vang har parret haft svært ved at finde tid til hinanden på grund af deres travle karrierer. Andreas Bo skriver på Facebook, at kendisparrets i fællesskab har truffet beslutningen om at gå hver til sit.

»Mascha og jeg har sat vores forhold på stand by, og er altså ikke længere kærester. Det er en beslutning, som er taget i fuld gensidig forståelse og uden drama,« skriver han på Facebook.

Mascha Vang og Andreas Bo har ingen børn sammen. Hollie Nolia fik tv-værten sammen med racerkøreren Nicolas Kiesa, mens Andreas Bo har to teenagebørn, Anton og Emma fra et tidligere forhold.

På Instagram deler Mascha Vang en foto-collage fra sin tid sammen med Andreas Bo.