Burt Reynolds døde torsdag i en alder af 82 år. Inden da nåede han at spille med i et hav af film og tv-serier. De mest kendte film er 'The Cannon Ball Run' og 'Deliverance', der på dansk fik titlerne 'Ud at køre med de skøre' og 'Udflugt med døden'.

For at hylde Burt har vi her samlet fem ting, du ikke vidste om superstjernen.

1. Sagde nej til roller

Burt Reynolds blev tilbudt rollen som James Bond, men takkede nej. Senere blev han også tilbudt rollen som Han Solo, da George Lukas skulle lave den første Star Wars film. Rollen gik i stedet til den purunge Harrison Ford.

2. Fik brev fra Lady Di

Da Burt Reynolds i 1992 blev skilt fra sin anden hustru, modtog han et takkebrev fra selveste Prinsesse Diana. Det fortæller han i biografien »But Enough About Me«. På det tidspunkt var sladderbladene meget optaget af at beskæftige sig med med den engelske prinsesses skilsmisse fra Prins Charles.

California's Governor Arnold Schwarzenegger is silhouetted against a picture of actor Burt Reynolds before announcing that the latter will receive the Honorary Award for Lifetime Achievement at the 2007 Taurus World Stunt Awards at Paramount Studios in Los Angeles May 20, 2007. The show honors the most outstanding stunt professionals from all over the world for their extraordinary performances. REUTERS/Mario Anzuoni (UNITED STATES)
California's Governor Arnold Schwarzenegger is silhouetted against a picture of actor Burt Reynolds before announcing that the latter will receive the Honorary Award for Lifetime Achievement at the 2007 Taurus World Stunt Awards at Paramount Studios in Los Angeles May 20, 2007. The show honors the most outstanding stunt professionals from all over the world for their extraordinary performances. REUTERS/Mario Anzuoni (UNITED STATES) Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

3. Fortrød nøgenfoto

I 1972 poserede Burt Reynolds nøgen på et bjørneskind til bladet Cosmopolitan. Fotografiet har fået ikonisk status, men stjernen selv hadede det. Årsagen var, at Burt Reynolds mente, at fotoet kostede ham prisnomineringer for hans performance i filmen 'Deliverance' om tre mænds kanotur i vildmarken. Filmen fik fantastiske anmeldelser og etablerede Burt Reynolds som en skuespiller, der kunne andet end det lune og lumre. Men så udkom Cosmopolitan.

4. Var fuld

Da billedet blev taget var han fuld. Det har han indrømmet i interviews: »Selvfølgelig var jeg fuld. Hvordan skulle jeg ellers kunne gøre sådan noget.«

5. Brækkede knogler

Burt Reynolds udørte mange stunts selv, og det medførte mange brækkede knogler. Under optagelserne til 'City Heat' i 1984 brækkde han kæben. Bagefter kunne han ikke spise, og han tabte sig 22 kilo. Det fik pressen til at spekulere i, om han monstro var smittet med Aids. Mistanken kom i en HIV-paranoid tid, og det betød, at han i to år ikke kunne få roller, og at han måtte lade sig aids-teste ti gange for at få en rolle.