Tv- og radioværten Felix Smith og kæresten har besluttet at flytte fra hinanden.

Det sker efter 14 år ved hinandens side.

»Marie og jeg har besluttet at flytte fra hinanden efter 14 år. Det er en stor beslutning, men den har været længe undervejs,« skriver han i et opslag på Instagram.

»Vi gør det i enighed og med stor kærlighed til hinanden. Det er en svær tid, især for børnene, og vi beder derfor om ro og fred,« slutter han opslaget med.

Det populære engelsk TV-program Top Gear kommer til Danmark. Felix Smith (på billedet), skuespiller Dar Salim og tidligere racerkører Jesper Carlsen skal være værter på den danske udgave af 'Top Gear'.
Det populære engelsk TV-program Top Gear kommer til Danmark. Felix Smith (på billedet), skuespiller Dar Salim og tidligere racerkører Jesper Carlsen skal være værter på den danske udgave af 'Top Gear'. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Parret har sammen børnene Theodor på 12 og Arthur på 6 år, som de begge skriver om i deres opslag.

Marie Beatrix Schmidt og Felix Smith mødte hinanden til en privatfest.

Parret nåede aldrig at gifte sig og tidligere har Felix Smith udtalt, at parret ikke var gift, for de vil meget hellere blive sammen.

Allerede tilbage i 2019 fortalte 44-årige Felix Smith om, at Marie Beatrix Schmidt og ham havde valgt at sove alene i hvert sit soveværelse.

Det var af flere årsager, hvor en af dem var for at få hverdagen til at fungere bedre.

Felix Smith som har et langt cv inden for tv – hvor han blandt andet har været vært på ‘Dansk Melodi Grand Prix’ og ‘Danmark har talent’ – har allerede modtage en masse søde beskeder på sit opslag.

Blandt andet tv-værten Pelle Hvenegaard skriver: »Øv – kærlige tanker herfra.« og værterne Puk Elgård og Sara Bro og danser Jenna Bagge har begge lavet et hjerte til opslaget.

Felix Smith var senest aktuel i programmet 'Over Atlanten', hvor han vendte hjem fra optagelserne tilbage i december.