Siden storfilmen 'Titanic' kom ud i 1997 har Leonardo DiCaprio været fast inventar i alverdens pigehjerter og sikkert også et par drengehjerter.

Det er imidlertid aldrig lykkedes nogen at få ham med op af kirkegulvet, og hans længte forhold lyder på fem år, hvilket overgik supermodellerne Gisele Bündtchen og Bar Rafaeli.

Ellers har kæresterne kun kunnet holde på ham i to år, og nu har en bruger af hjemmesiden Reddit udarbejdet en sjov teori om, hvad det skyldes: Leo vil kun være sammen med kvinder i alderen 18 til 25 år.

Han har lavet en grafik, som viser, hvordan alle skuespillerens forhold er sluttet, inden hans partnere har rundet 26 år. Også selv om han selv har nået en alder af 44.

Den orange linie viser DiCaprios alder, og de blå-agtige søjler viser kæresternes aldre.
Den orange linie viser DiCaprios alder, og de blå-agtige søjler viser kæresternes aldre.
Vis mere

Kun tre kvinder har nået at fylde 25 år, inden deres forhold til Hollywood-stjernen sluttede, og det er Bar Rafaeli, Kelly Rohrbach og danske Nina Agdal, som han var sammen med i to år i '16 og '17.

Siden da har han datet den argentinske model Camila Morrone, som blot er 21 år gammel, og dermed kan se frem til fire gode år med den 23 år ældre Leonardo ifølge fanteorien.

DiCaprio er snart aktuel i filmen 'Once Upon a Time in Hollywood', der er instrueret af Quentin Tarantino, og har Brad Pitt og afdøde Luke Perry på rollelisten.

Kæresteteorien og grafikken er lavet af Reddit-brugeren 'TrustLittleBrother', og originalen kan ses her.