Rihannas mest dedikerede fans på Twitter har ikke glemt, hvad Chris Brown gjorde i 2009.

Torsdag kunne kendismediet TMZ.com erfare, at Rihanna og rapperen A$AP Rocky den 13. maj blev forældre til en lille dreng.

De har endnu ikke selv bekræftet den glædelige nyhed, men et efterfølgende opslag fra Rihannas ekskæreste Chris Brown har nu fået internertkrigerne på Twitter til tasterne.

Selvom Chris Brown ikke nævner Rihanna i sin slettede Instagram-story, så tolker Rihanna-fans hans 'tillykke'-opslag, der også indeholder et rødt hjerte, et par bedende hænder og en emoji af en gravid kvinde, som en hilsen til Rihanna.

RIhanna og Chris Brown da de var kærester i 2008.
RIhanna og Chris Brown da de var kærester i 2008. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

Søg på Chris Brown og Rihanna på Twitter, og du får blandt andet opslag som:

»Chris Brown har absolut ingen ret til at skrive tillykke til vores dronning Riri,« lyder det far en 26-årig mexicansk kvinde, der på Twitter bare kalder sig V.

En anden der kalder sig FAR4rm_shy skriver:

»Chris Brown, der ubevidst skriver tillykke til Rihanna på Instagram, er toksicitet på højeste niveau.«

RIhanna i marts.
RIhanna i marts. Foto: Vianney Le Caer
Vis mere

En Button:nos33 skriver videre:

»Jeg er ret sikker på, at Chris Browns lykønskning til Rihanna med hendes baby er det mest afskyelige, jeg har set i 2022 – det er næsten værre end Covid, og jeg er ikke engang dramatisk.«

Der er naturligvis også Twitter-brugere, der både er mere neutrale omkring Chris Browns opslag, og dem der synes, at det er god stil.

»Jeg kan ikke se, der er noget galt i, at Chris Brown lykønsker Rihanna. Hun tilgav ham, og han vil formentlig aldrig tilgive sig selv for den dag, men han er modnet og er ikke længere forelsket i hende,« lyder det blandt andet fra en Twitter-bruger, der kalder sig Hwanut.

Chris Brown i 2019.
Chris Brown i 2019. Foto: MIKE NELSON
Vis mere

Grunden til at kombinationen Chris Brown og Rihanna stadig skaber røre er som bekendt, at Chris Brown i 2009 blev dømt for at have banket Rihanna gul og blå, mens de var kærester.

Han fik blandt andet fem års betinget fængsel og et polititilhold, men siden fandt de sammen igen og lavede blandt andet musik sammen, da Rihanna i 2012 udgav albummet 'Unapologetic'.

Chris Brown blev selv for nylig far til sit tredje barn.

Han har i forvejen to børn med to andre kvinder, og det har også fået en kommentar med på vejen på Twitter:

»Problemet med Chris Browns lykønskning til Rihanna er, at han aldrig har udvist samme energi overfor sine egne børns mødre,« lyder det blandt andet fra en Twitter-bruger ved navn Hardwiththemaraj.

Se Chris Browns nu slettede Instagram-story herunder:

Chris Browns instagram-story.
Chris Browns instagram-story. Foto: Instargram
Vis mere