Da de dansede sammen i 'Vild med dans' i 2016, havde Mathias Käki Jørgensen og Mille Funk svært ved at skjule, at de havde ganske god kemi. I april 2017 kunne de så afsløre, at de var begyndt at date.

Men kemien mellem den 24-årige skuespiller og den 27-årige danserinde er bestemt ikke blevet mindre, efter at tv-projektørerne blev slukket.

Torsdag kunne de derfor afsløre, at de nu er flyttet sammen i Mille Funks lejlighed på Østerbro.

'For tiden er mit smil lige så stort som på det her billede. Har det enormt sjovt i dansesalen OG.. så er ham her også flyttet ind hos mig,' skriver danseren til et billede på Instagram, hvor parret står og ser forelskede ud i solen.

I januar sidste år gik Mille Funk og hendes daværende kæreste gennem otte år fra hinanden, og i april samme år bekræftede 'Vild med dans'-parret altså, at de nu datede.

I den forbindelse fortalte Mille Funk til Se og Hør:

»Vi har holdt kontakten og skrevet lidt sammen. Og så så vi hinanden ved 'Vild med dans'-gensynsarrangement. Efter det begyndte vi at snakke mere sammen, og så har vi først set hinanden som venner, og så fandt vi ud af, at vi måske også skulle prøve at date lidt.«

Mille Funk er igen i år er aktuel i 'Vild med dans', hvor hun danser med skuespilleren Esben Dalgaard.

Skuespilleren Mathias Käki Jørgensen og danseren Mille Funk dansede sammen i 'Vild med dans' i 2016 - nu er de også flyttet sammen.
Skuespilleren Mathias Käki Jørgensen og danseren Mille Funk dansede sammen i 'Vild med dans' i 2016 - nu er de også flyttet sammen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Skuespilleren Mathias Käki Jørgensen og danseren Mille Funk dansede sammen i 'Vild med dans' - nu er de også flyttet sammen.
Skuespilleren Mathias Käki Jørgensen og danseren Mille Funk dansede sammen i 'Vild med dans' - nu er de også flyttet sammen. Foto: Henning Bagger
Vis mere