Rygterne svirrede længe, men 22. oktober bekræftede Tom Brady, at han og Gisele Bündchen efter 13 års ægteskab var blevet skilt.

Noget tyder på, at eks-parret i noget tid har vist, at deres fremtid ikke lå sammen.

Page Six skriver i hvert fald, at Gisele Bündchen er blevet spottet på en weekendtur til Costa Rica.

Og her var hun ikke alene.

Med sig havde den 42-årige model jiu-jitsu-instruktøren Joaquim Valente og sine to børn, Benjamin og Vivian.

Her blev gruppen blandt andet set på en restaurant sammen.

De to har som minimum kendt hinanden siden sidste år, hvor hun lavede en kampagne for Dust Magazine med Joaquim Valente og hans to brødre, Pedro og Giu Valente.

I februar i år begyndte hun at træne jiu-jitsu hos de tre brødre.

»Jeg tror, ​​at jo flere værktøjer vi har i vores værktøjskasse, des bedre. Jeg føler mig stærkere, og min selvtillid er styrket, siden jeg begyndte at øve selvforsvar. Jeg føler, det er en vigtig færdighed for alle, men specielt for os kvinder,« skrev hun dengang på sine sociale medier, hvor hun også kaldte de tre brødre for fantastiske undervisere.