Når reality-baben vender hjem fra Tyrkiet, er det med forandret krop og ansigt.

Den 22-årige Linemaria Busk fra sæson 3 af 'Ex on the Beach' er lige nu helt bombet.

Hun har nemlig ikke sovet eller spist de sidste tre dage grundet nervøsitet for to forestående operationer, som hun på én gang skulle gennemgå. Efter fem timer på operationsbordet er de nu begge to overstået.

»Det er første gang, jeg får lavet noget ved min krop. Av, en omgang! Men jeg er så glad. Glæder mig så meget til at se det endelige resultat,« siger Linemaria til Realityportalen.

Som den ene ud af to operationer har reality-baben fået foretaget en brystforstørrende operation.

Hun ønskede ikke, at brysterne skulle være meget større, men blot at de fik mere volumen.

Bump på næsen

Ud over mere volumen i brysterne har Linemaria fået opereret sin næse.

»Kender du det, hvor ens veninder tager et billede af dig, og så er der en bestemt ting, som man kigger først efter på billedet. I mit tilfælde er det næsen. Og det er jeg bare super mega glad for, at jeg ikke skal kigge efter længere,« siger hun.

Den blonde skønhed er rejst til Tyrkiet for at blive opereret på privatklinikken Mono Cosmetic Surgery. Rejsen er hun ikke på alene.

»Jeg har min papa med på sidelinjen, og det har jeg, fordi han er det mest positive menneske, jeg kender. Han støtter mig i alt, hvad jeg foretager mig, og jeg kunne ikke ønske mig en anden person hos mig de her dage end ham. Vi flyver hjem til Danmark igen på tirsdag,« fortæller hun.

Næste operation

Operationen blev udført af kirurg Nazmi Yogurtcu, som Linemaria i går havde en lang samtale med, hvor de sammen kom frem til, hvordan resultatet skulle blive.

Linemaria efter to operationer. (Foto: Privat)
Linemaria efter to operationer. (Foto: Privat)
Vis mere

Selvom det hele har været en god oplevelse, har hun på nuværende tidspunkt ikke planer om at lægge sig på operationsbordet igen.

»Puha, jeg tror ikke, jeg skal have mere lavet lige foreløbig. Jeg har i hvert fald ikke haft tid til at finde noget nyt, da jeg er ret træt,« svarer hun, da Realityportalen spørger, hvad den næste operation bliver.

Herunder kan du se Linemaria på klinikken Mono Cosmetic Surgery i Tyrkiet.