Den amerikanske skuespiller Jeremy Renner er i øjeblikket ved at kæmpe sig tilbage, efter han blev knust af en sneplov, der efterlod ham i kritisk tilstand.

For nylig besøgte kollegaen Evangeline Lilly ham i hjemmet og har var hun overrasket over, at han kunne bevæge sig rundt derhjemme.

Det fortæller hun i et interview med Access Hollywood.

»Jeg har netop været på besøg hos Jeremy den anden aften, og han var i kørestol,« siger Evangeline Lilly og fortsætter:

Fra sygesengen på hospitalet delte Jeremy Renner en opdatering kort efter sin ulykke.
Fra sygesengen på hospitalet delte Jeremy Renner en opdatering kort efter sin ulykke. Foto: JEREMY RENNER VIA INSTAGRAM
Vis mere

»Jeg gik rundt i hans hus og var sådan: 'Hvorrdan kan du bevæge dig? Hvad sker der?'. Jeg forventede at, jeg skulle sidde ved hans seng og holde ham i hånden, mens han stønnede af smerte og ikke ville være i stand til at bevæge sig. Han trillede rundt og grinte med sine venner.«

Evangeline Lilly og Jeremy Renner medvirkede begge i 2008 i filmen 'The Hurt Locker' og har siden spillet overfor hinanden i filmen 'Avengers: Endgame'.

Jeremy Renner kom til skade nytårsaftensdag, da han blev knust af en sneplov, da han forsøgte at redde sin nevø.

I processen brækkede 'Marvel'-skuespilleren 30 knogler, fik kraftige hovedblødninger, knust sin torso og kollapset sit højre bryst, samt gennemgik to operationer af sine ben.

Derfor mener Evangeline Lilly, at Jeremy Renners overlevelse og genoptræningsproces er et »mirakel«.

»Han er lavet af noget særligt. Han er ved at komme sig helt utroligt, og jeg er så taknemmelig.«