Lyt til artiklen

»Vi er dem, de andre ikke må lege med.«

Sangen, der er skrevet af Erik Clausen og Kim Larsen, blev en absolut landeplage i 1986.

Men forhistorien til hittet er mindre hårdtslående end anslaget. Den antydes i omkvædets punchline:

»Det er da godt, at vi blev født, før aborten den blev fri.«

Kim Larsen og Erik Clausen skrev musik og lavede film sammen. Her er de på vej til Erik Ballings 80-års fødselsdag i 2004 sammen med Liselotte Kløvborg og Peter Ingemann. Foto Jens Nørgaard Larsen
Kim Larsen og Erik Clausen skrev musik og lavede film sammen. Her er de på vej til Erik Ballings 80-års fødselsdag i 2004 sammen med Liselotte Kløvborg og Peter Ingemann. Foto Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Virkeligheden er, at Erik Clausen for 80 år siden 'kom med på afbud'. Hvilket han jævnligt fik at vide:

»Når min mor var vred på mig, råbte hun: 'Du skulle slet ikke have været født, men jeg kunne ikke komme af med dig.'

Dengang gik det selvfølgelig lige i maven, men i dag fortæller han historien med den accept, der hører tilbageblikket til.

Alligevel påvirker det ham, her mange år efter.

Han er netop fyldt 80 år og inviterede over 100 gæster til fødselsdagen. Både fordi der er tradition for store fester i hans familie, og fordi han elsker opmærksomhed. Først for nylig opdagede han, at dét hænger sammen med at være uønsket.

Det er mødet med alvorlig sygdom, der har fået den kendte filmmand til at se sig tilbage:

»Mine tanker ændrede sig, da jeg var syg. Jeg begyndte at kunne huske små ting fra barndommen. Det var underholdende, men også bevægende – for tingene var ikke så gode, som jeg gik og troede,« siger han.

Han voksede op i en lille lejlighed i Sydhavnen, hvor han boede med sin mor og sin bror. Sin far mødte han første gang, da han selv var blevet teenager.

En af de ting, han havde fortrængt, men som poppede op, mens han var syg, var forholdet til moderen:

»Min mor foretrak min bror frem for mig. Det var skyld i, at jeg fik behov for at gøre mig synlig – hvilket har forfulgt mig hele livet,« siger han.

Sammen med Leif Sylvester Petersen optrådte Erik Clausen ofte både på gaden og i film. Her spiller de koncert sammen. Foto Roald Pay.
Sammen med Leif Sylvester Petersen optrådte Erik Clausen ofte både på gaden og i film. Her spiller de koncert sammen. Foto Roald Pay. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men ifølge Erik Clausen er der fordele ved at komme med på afbud.

»I dag er det kun ønskebørn, der fødes. Det er dejligt, men jeg tror også, det kan være hårdt at være så ønsket, at du ikke kan blive malersvend eller børnehavelærer, fordi der er en aura af forventning omkring dig.«

Selv begyndte han i lære som bygningsmaler som 15-årig. Siden lod han tilfældet og heldet råde og blev både sanger, gøgler, skuespiller og instruktør. Han har lavet tv og film – ofte med sig selv i hovedrollen som den lille mand fra gaden.

En rolle, Erik Clausen havde anledning til at studere grundigt, når han som dreng i sin mormors kolonihavehus mødte sine onkler, der 'sure og sammenbidte kom på besøg fra virkeligheden'.

Harmonikaen er Erik Clausens yndlingsinstrument, lige siden hans mormor spillede på den i sit kolonihavehus. Foto Bax Lindhardt.
Harmonikaen er Erik Clausens yndlingsinstrument, lige siden hans mormor spillede på den i sit kolonihavehus. Foto Bax Lindhardt. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Men de livede op, når mormor hentede harmonikaen, og moster Gerda sang,« husker han og henter – her mange år senere – sin egen harmonika.

Med dreven stemme og masser af patos begynder han på en sømandsvise:

»Det regnes for dårlig smag at synge sådan, men det virkede …«

»For så græd vi – alle sammen. Vi havde det jo af helvede til, men det var dejligt at græde sammen.«

Når han kigger tilbage, kan han i dag se bumpene og modstanden, han selv har mødt i livet. Men han kan også se mulighederne og gaverne, som er givet ham. Og han er tilfreds.

»Jeg føler, at jeg har været meget, meget heldig. Var held en disciplin ved OL, havde jeg vundet en medalje.«