Modemanden Erik Brandt har de seneste år både måttet tage afsked med både sin kone, sin bedste ven, prins Henrik, og senest sin hund.

Nu giver coronakrisen ham hovedbrud på grund af helt andre ting.

»Vi kan ikke få varer hjem, og butikkerne lukker, og dem, vi handler med, lukker,« siger Erik Brandt, der ejer modebrandet 'Margit Brandt'.

»Det er besværligt for alle dem, der ikke har ballast nok til at stå det igennem. Det har jeg heldigvis, men det er stadigvæk ikke sjovt,« tilføjer han.

77-årige Erik Brandt er nu klar til at vinke farvel til sin luksuslejlighed.
77-årige Erik Brandt er nu klar til at vinke farvel til sin luksuslejlighed. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Han er langt fra den eneste erhvervsmand, der mærker konsekvenserne af den verdensomspændende krise, der har lukket mange tusinder forretninger. Blandt andet har den danske rigmand Anders Holch Povlsen, der ejer modekoncernen Bestseller, også gigangtiske problemer.

»Vi er ved at lave nye kollektioner, men det er ikke særligt spændende, hvis man ikke engang ved, om butikkerne er åbne,« siger Erik Brandt, der er bekymret for de næste måneder:

»Jeg er sgu ikke pessimist, men denne gang tror jeg ikke, det går. Jeg tror, det varer længere, og jeg tror, at man må se i øjnene, at det godt kan vare året ud. Og det betyder, at alle taber en masse penge. Det er der ingen diskussion om,« siger han.

For at følge trit med krisen spekulerer Erik Brandt også over, hvad han skal gøre med sine ansatte.

»Jeg taler med min revisor tre gange om dagen,« siger han.

Trods problemerne er han dog ved godt mod

»Jeg har meget at være glad for. Og jeg har sgu også haft nogle dejlige kærester. Jeg havde jo Margit i alle de år, men så døde hun. Så døde prins Henrik - han var min bedste ven. Og så døde hunden,« siger Erik Brandt og tilføjer:

»Men skal jeg sidde og tude? Det hjælper ikke. Jeg kan tude nogle gange, når jeg ser enkelte programmer i fjernsynet, men ellers så prøver jeg at grine så meget jeg kan. Det er jo vigtigt at holde humøret oppe.«

Erik Brandt (th) ses her sammen med sin nu afdøde kone, Margit Brandt, sam med prins Henrik.
Erik Brandt (th) ses her sammen med sin nu afdøde kone, Margit Brandt, sam med prins Henrik. Foto: Steen Jacobsen
Vis mere

Ligesom mange andre sidder Erik Brandt hjemme i sin lejlighed for at undgå at blive smittet med coronavirussen, da B.T. ringer for at høre, hvordan det går.

Og selv om den nye situation har vendt en del op og ned på hans hverdag, så har han ikke ladet sig slå ud. Han keder sig lidt, siger han og fortæller, at der for tiden ikke huserer nogen kæreste i hjemmet. Til gengæld har han god tid til at se en del James Bond-film.

»I øjeblikket er der en kavalkade med James Bond. Jeg har set dem alle sammen før - og nu ser jeg dem igen. Og så anbefaler jeg mine børnebørn, at de kan se den. De har jo aldrig set James Bond,« siger Erik Brandt, der har døtrene Julie og Emilie Brandt samt seks børnebørn.

Erik Brandt har dog ikke isoleret sig selv så meget, at han slet ikke ser nogen mennesker.

Erik Brandt går dagligt flere ture i København.
Erik Brandt går dagligt flere ture i København. Foto: Celina Dahl
Vis mere

Han har en daglig ansat, der kommer forbi, samt en hjælper, der hjælper med aftensmaden. Dertil ser han også sine døtre og børnebørn.

Han plejer normalt at gå nogle ture nær sin lejlighed, men de er blevet væsentlig reduceret grundet regeringens forbud mod større forsamlinger og påbud om at holde sig væk fra andre mennesker.

»Jeg passer enormt på. Jeg er meget hjemme. Jeg går et par ture om dagen, og så er jeg hjemme igen. Men ved jo aldrig. Når prins Charles er blevet smittet, så kan alle jo være blevet smittet,« siger Erik Brandt, der har måttet aflyse en rejse grundet krisen:

»Jeg skulle have været til Mallorca nu, men det kan jeg ikke, for der er lukket,« siger han.