Rygterne flyver ...

Tom Cruise er lige nu i gang med optagelserne til den nye film 'Oblivion', og her har han mødt den 32-årige ukrainsk-franske skuespillerinde Olga Kurylenko, som han spiller over for i filmen.

I filmen optræder de to som et par, og i midten af juni blev de fotograferet hånd i hånd og med et meget intenst blik mod hinanden foran Empire State Building i New York under optagelserne til science-fiction-filmen 'Oblivion'.

SE BILLEDERNE: Er hun Tom Cruises nye flamme

Ifølge MediaTakeOut blev billederne taget, mens kameraene var slukkede, så mediet mener, at det var ikke skuespil. Det er dog endnu ikke sikkert, for flere andre medier mener, at billederne er taget midt under optagelserne.

Olga Kurylenko fik sit store gennembrud som James Bond-babe i filmen 'Quantum of Solace' fra 2008, da  hun spillede over for Daniel Craig.

SE BILLEDERNE: Er hun Tom Cruises nye flamme

Udover Cruise og Kurylenko spiller også danske Nicolaj Coster-Waldau og stjernen Morgan Freeman med i 'Oblivion', der forventes i biograferne næste år.

LÆS OGSÅ:

Der er dog en ting, der måske gør, at Olga Kurylenke ikke er Tom Cruises næste udkårne, for de tre kvinder, han tidligere har været gift med, blev han skilt fra, da de var 33 år. Og det bliver svært at nå, for Olga Kurylenko bliver 33 år til november.

Tom Cruise blev skilt fra Mimi Rogers i 1990, fra Nicole Kidman i 2001 og Katie Holmes i 2012.