Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
De fleste kender ham formentlig fra film som 'Nat på museet' og 'Zoolander'.
Men det er ikke i anledning af en filmpremiere, at skuespilleren Ben Stiller er blevet fotograferet.
Ben Stiller er blevet spottet i Ukraine, hvor han har mødt flere ukrainske familier. Det skriver Daily Mail.
Billeder af den verdenskendte skuespiller florerer i øjeblikket på sociale medier. Men det er ikke første gang, at Ben Stiller blander sig i krigen.
Den 56-årige skuespiller har nemlig tidligere talt med ukrainske flygtninge, der er bosat i andre lande.
Ben Stiller er ambassadør for UNHCR, der er FNs flygtningeorganisation, og derfor er han aktiv i arbejdet med flygtninge.
'Ved grænsen til Polen mødte jeg familier, der flygtede fra krigen i Ukraine og efterlod deres kære uden nogen anelse om, hvornår de vil være i stand til at vende hjem,' skrev Ben Stiller på Twitter.
Efterfølgende blev et billede af Ben Stiller og to nødhjælpsarbejdere i Rzeszow i Polen delt – og nu er skuespilleren i Ukraine.
De nye billeder af Ben Stiller er fra Lviv i Ukraine, som er cirka 2,5 timers kørsel fra Rzeszow i Polen.
Ben Stiller begyndte sit arbejde i FNs flygtningeorganisation i 2016.
Han har mødt flygtninge i Tyskland, Jordan, Guatemala, Libanon og nu Ukraine.
Men Ben Stiller er ikke den eneste berømthed, der har involveret sig i humanitært arbejde i Ukraine.
Skuespillerne Mila Kunis og Ashton Kutcher indsamlede donationer for 30 millioner dollar til Ukraine, og David Beckham overlod sin Instagram til en ukrainsk læge i Kharkiv for en dag.