Det skabte chokbølger gennem hele verden, da Robin Williams tog sit eget liv tilbage i 2014.

Nu åbner den afdøde skuespillers enke op om den tragiske sidste tid med hendes verdenskendte mand, der led af Lewy Body-demens – en uhelbredelig form for demens, som minder om både Parkinsons-sygdom og Alzheimers.

Det gør hun i et interview med Today forud for dokumentaren 'Robin's Wish', som handler om skuespillerens kamp mod sygdommen, der påvirkede alt fra hans hukommelse, syn, motorik og måde at tænke på. Det skriver People.

Det var først flere år efter selvmordet, at Robin Williams familie fandt ud af sandheden om skuespillerens kamp mod den frygtede sygdom. Inden hans død havde læger nemlig fejldiagnosticeret ham, fortæller enken, Susan Schneider Williams.

Susan Schneider Williams og afdøde Robin Williams.
Susan Schneider Williams og afdøde Robin Williams. Foto: Bruce Glikas
Vis mere

»Robin og jeg vidste, at der foregik så meget mere, end de (lægerne, red.) troede. Robin havde ret, da han sagde til mig, at han gerne ville 'genstarte sin hjerne'. I det øjeblik lovede jeg ham, at jeg nok skulle finde frem til sandheden. Jeg vidste bare ikke, at det først ville blive efter hans død,« siger Susan Schneider Williams, som kalder Robin Williams for 'sin store kærlighed'.

Enken afslører også, at hun og Robin Williams efter lægernes anbefaling sov i hver sin seng op til hans død, da det skulle hjælpe skuespilleren med sine søvnproblemer.

»Han sagde til mig: 'Betyder det her, at vi separeret?',« fortæller Susan Schneider Williams om adskillelsen.

»Det var virkelig et chokerende øjeblik. Når din bedste ven, din partner, din kærlighed opdager, at der er en kæmpe afgrund mellem jer, men du kan ikke se, hvor den er, fordi den ikke er der i virkeligheden. Det var virkelig et hårdt øjeblik,« fortsætter hun.

Robin Williams og Susan Schneider Williams.
Robin Williams og Susan Schneider Williams. Foto: FRED PROUSER
Vis mere

Susan Schneider Williams har tidligere fortalt, at Robin Williams udviklede en depression som følge af den ubarmhjertige hjernesygdom, og at demensen var årsag til, at han slog sig selv ihjel 11. august for fem år siden.

Hun fortalte dog i samme forbindelse, at hun ikke var sur på Robin Williams over, at han valgte at forlade hende før tid.

»Robin tog selv magten. Og jeg tilgiver ham 100 procent.«

Den Oscar-vindende skuespiller Robin Williams blev 63 år gammel. Han efterlod sig tre børn.