I den engelske musiker Roland Orzabals bog 'Welcome to Your Life', fortæller stjernen åbent om de hjerteskærende sidste år før sin kones død, hvor han samtidig forelskede sig i en anden kvinde. 

Det oplyser den amerikanske nyhedsside PageSix, der tilføjer, at Orzabal i årevis havde stået på sidelinjen, mens konen Caroline Orzabals tilstand blot blev værre. 

Mediet skriver, at Orzabal til sidst havde fået nok, og da konen gik bort i 2017 efter en lang kamp mod en alkoholrelateret sygdom, havde han allerede kastet sin kærlighed på en anden. 

I 2016 optrådte poprock-bandet 'Tears for Fear' i Colorado, og det var her, at Orzabal for første gang stiftede bekendtskab med fotograf og forfatter Emily Rath, der senere skulle vise sig, at blive sin kone. 

Ifølge PageSix var Emily Rath 30 år gammel, da hun mødte den dengang 55-årige Orzabal, og selvom Orzabal oprindeligt beskrev relationen som venskabelig, erkender han ifølge mediet, at sandheden var en anden.

»Sandheden er, at jeg var ved at blive forelsket i Emily, før Caroline døde,« lyder det. 

Trods årtier som ægtepar før mødet med Rath, havde Caroline og Roland Orzabal været udsat for alvorlige problemer i parforholdet – også forud for Caroline Orzablas mentale og fysiske helbred blev forværret. Parret søgte ifølge PageSix parterapi og diskuterede separation, men valgte alligevel at blive sammen.

Da Caroline Orzabal gik bort i 2017, havde hun og manden tilbragt 35 år sammen som ægtepar. 

I 2020 blev Orzabal og Rath gift, og blot fem år senere fik de datteren Eula. Parret er stadig sammen i dag.