Anne Linnet har elsket med langt over tusind kvinder - heriblandt mange kendte.

Adskillige af de kvinder (og mænd), Anne Linnet møder på sin vej gennem 80’erne har fundet vej til hendes nye bog ’Testamentet’, og heller ikke de kendte erobringer er bortcensureret. Men en enkelt affære gjorde sangerindens mand så vred, at han i raseri kylede ægtesengen ud ad vinduet.

På en enkelt side i bogen, dedikeret til den legendariske kvindebedårer Don Juan, koketterer Anne Linnet med, at hun har elsket med langt flere kvinder end Don Juans et tusinde og tre - den amatør.

linnet startbillede

De - hvis dagbogsnotatet skal tages for pålydende - mere end tusinde elskerinder tæller kendte kvinder som Matador-skuespilleren Ulla Henningsen, skuespilleren Ann-Mari Max Hansen og sangerinden Gitte Hænning. En uforløst forelskelse i skuespilleren Susse Wold og en flirt med den tidligere TV2-korrespondent Susanne Utzon.

Ulla i dobbeltsengen

Nogle affærer står på, mens hun stadig danner par med sin første mand, Holger Laumann.

Han er bortrejst, da hun en dag, blot 22 år gammel, ender med skuespiller Ulla Henningsen hjemme i dobbeltsengen i Aarhus. Men hjemme igen lugter Holger røg, og han spørger, om det er ’hende den rædselsfulde sæk fra Aarhus Teater’, hun har haft med hjemme.

linnet startbillede

- ’I vores seng?’ Han koger af raseri, tager sengetøjet af dobbeltsengen og kaster det ud over gelænderet på balkonen, madrassen ryger samme vej, og jeg står og spekulerer på, hvornår han holder op, erindrer Anne Linnet i bogen.

Det gør han først, da han også har fået bakset sengen ud over altanen, og den ligger som pindebrænde nede i haven.

Ann-Mari strippede

Senere følger andre erobringer. Blandt andre skuespilleren Ann-Mari Max Hansen, der - ligesom Susse Wold - er forbeholden over for sangerindens overvældende kærlighed. Linnet falder pladask for Ann-Mari under prøverne til musicalen ’Roserne bryder ud’, hvor Ann-Mari meget belejligt skal strippe. Det gør hun også senere i Linnets interimistiske lejlighed, hvor Linnet i sine erindringer beskriver episoden således:

- Hun vidste ikke, noget kunne være så lækkert. Lækkert. Ordet flyver ud i rummet og svæver rundt. Lækkert. Ordet svæver efter os om morgenen hele vejen hen til teatret. Det er lunt, det er lyst, lækkert skinner, og det gør solen også, og den første, vi møder i kantinen, er Holger.

linnet startbillede

Ægtemanden Holger Laumann. Godt nok har Linnet og han aftalt, at de ikke er mand og kone for tiden, men derfor er det stadig ’satans også’, at hun står dér og rødmer foran ham. Men undervejs i bogen ridses også hans bagkatalog af damer op, så Linnet mener ikke, at de har noget at lade hinanden høre.

Lyst til Utzon

Senere igen varmer Linnet op til en romance med TV2s korrespondent Susanne Utzon. De mødes, Linnet rammes af ’en erotisk kraft’ og har lyst til at elske med hende på stedet, men Utzon trækker følehornene til sig.

- Jeg går i seng og tænker, at hvis hun ikke havde været så nervøs og usikker, så havde vi ligget her og hygget os nu, men det er ret alvorligt for hende, tænker Linnet efterfølgende.

Flere af episoderne i bogen begynder med et møde efter en god middag eller en våd aften og slutter med morgenkaffe. Hvad der sker derimellem, ved kun Linnet og de, hun vågner op med. Som da Sanne Salomonsen og hendes daværende kæreste, musikeren Morten Kærså, vågnede op i hendes arme. Nøgne. Og Anne Linnet ikke aner, hvad der er sket.

- Jeg ta’r et bad og opdager, at mine arme har blå mærker over det hele, og min ryg er et maleri af striber. Hvad fanden har jeg lavet?

BT forsøgte i går at træffe de omtalte kvinder, men uden held.

Bogen ’Testamentet’ udkommer i dag på forlaget People’s Press

linnet startbillede