Én krise forvandlede Signe Svendsens forhold til sin mor

Signe Svendsens mor havde altid klaret sig selv. Men da hun stod midt i en svær skilsmisse, blev rollerne byttet om. 

Pludselig var det datteren, der måtte være den stærke – og det gjorde dem tættere end nogensinde.

LÆS OGSÅ: Som pårørende er du selv i risiko for at blive syg: Her er psykologens bedste råd

Nogle af os er heldige stadig at have en mor, andres hjerter knuses ved mindet, mens andre vil svare, at det er kompliceret.

Men den kan være noget særligt – relationen mellem mor og barn. Den udvikler sig hele livet, og mange af os har lært både de søde, men også de sure ting af vores mor.

LÆS OGSÅ: Maja svingede fra str. 36 til 42 – først da hun var 40 år, fandt hun årsagen i en kronisk kvindesygdom

Vores eget forhold til vores mor har nok fået os til at reflektere over, hvordan vi egentlig selv vil være som forældre.

Og netop forholdet til vores mødre – med alle dets facetter – har vi fokus på i denne artikelserie. Vi har spurgt en række kendte mænd og kvinder om forholdet til deres mor.

I denne artikel er det musiker og sangskriver Signe Svendsen og hendes mor, Susanne.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?
»At tale højt om følelser og at være ærlig i relationer. Min mor er virkelig dårlig til at lyve og til at holde en facade. Det hænger nok sammen med, at hun har en snert af noget autistisk. Selv siger hun, at hun er indrettet anderledes i hovedet, der er ikke så meget filter.« 

»Min mor er meget svesken på disken og derfor en stor inspiration til at turde stå ved de ting, jeg ikke er så god til eller ikke formår så godt. Det giver en kæmpe frihed til at være den, jeg er.«

»Som yngre kunne jeg godt opleve hendes ærlighed lidt overvældende og som oversharing, for jeg fik indblik i nogle mekanismer mellem voksne mennesker, jeg ikke havde behøvet. Og det var en hel del, for min barndom var lidt turbulent med kollektiver og skilsmisser.« 

»Men min mor fortalte fra et rent hjerte, så der er ingen familiehemmeligheder, og det er der en stor kvalitet i, for ellers opfinder man som barn bare sine egne historier.«

Hvad ville du ønske, at du havde lært af hende?
»At sætte grænser. Min mor er ikke særlig god til at sætte grænser, når hun møder meget dominerende mennesker. Der kan hun godt blive kørt rundt med og have svært ved at sætte en fod ned og sige: Ikke længere nu.«

»Jeg har skullet træne at tage kampen op og sige fra. Mit yngre jeg skrumpede jo som person, når jeg valgte at trække mig, og i dag ser jeg gaven i at stå op for mig selv.«

»Står jeg over for meget dominerende mennesker, tager jeg lige bestik af, om det er mig, der skal tage den kamp. Heldigvis har jeg oparbejdet modet til at tage den, når det betyder meget for mig, og når det handler om mit arbejde.«

Hvordan ligner du din mor?
»Jeg ligner hende på selvironien. Vi er ikke selvhøjtidelige. Og så deler vi glæden ved mad, råvarer og teknikker og det gode måltids betydning.«

»Jeg blev født som astmaallergiker og kunne ikke tåle præfabrikerede fødevarer, så mine forældre, der fik mig som meget unge, måtte lave alt fra bunden og blev enormt gode til at lave mad. Og det er jeg også, vil jeg sige.«

»Jeg kan også godt lide, at der er en langsommelighed og en sanselighed over at lave mad.«

»Mad og måltider er mit mors kærlighedssprog, og det er mit. Men vi er ikke gode i et køkken sammen, det er det helt klassiske med, at den ene roder for meget eller bare gør det anderledes.«

Og hvor er I forskellige?
»Det er nok i forhold til vores krop. I kraft af mit arbejde ser jeg min krop som et instrument og kan godt lide fornemmelsen af at mærke min krop og være agil.«

»Jeg er gammel gymnast og kan stadig stå på hovedet og øver mig i at stå på hænder. Det er super interessant, hvad muskelgrupper, der er stablet oven på hinanden, kan, og hvordan man er i verden med sin krop.«

»Min mor er klodset – det siger hun selv. Hun ser ikke sin krop som sit fartøj, den får ikke så meget opmærksomhed. Men hun er glad for og stolt af sin krop og elsker at klæde sig i flotte farver og gevandter, hun er bare ikke nede i den på et kinæstetisk plan.«

Er der noget undervejs i jeres liv, som har givet dig et nyt syn på din mor?
»Den klassiske med da jeg selv blev mor, især når jeg tager med ind i ligningen, at hun kun var 20 år, da hun fik mig, og at min mormor blev tvangsindlagt som paranoid skizofren samtidig.«

»Noget andet, der har ændret vores forhold, eller mit syn på min mor, var, da hun, under corona, stod over for en meget svær skilsmisse.« 

»Mine forældre blev skilt, da jeg var fem, og hun var gift med sin eksmand i 27 år. Jeg er hendes eneste barn, så jeg er ligesom den, der er der.«

»Min mor har ellers altid klaret sig selv og stået på egne ben, og selv om hun har fortalt mig om, hvad der skete i hendes liv, så har hun aldrig haft brug for min hjælp. Men det havde hun i høj grad der. Der skiftede rollerne en smule, men helt naturligt.«

»Jeg er superglad for, at hun blev skilt, og det var rart at kunne hjælpe hende. Hun har fået et nyt liv og en ny glæde ved at være, den hun er. Hun kunne ikke have gjort det uden mig og min mands hjælp, siger hun. Fordi hun ikke turde.« 

»Det var dejligt at få lov at være den hånd i ryggen, hun havde brug for til at tage det skridt. Det var en tillidsøvelse fra hende at læne sig ind i mig, og det har givet os en tættere relation. Igen.«

Hvad er du optaget af selv at give videre som mor?
»Min datter er lige flyttet hjemmefra. Jeg håber, at hun tager med sig, at åbenhed og ærlighed bare er fedest, og at hun har tillid til verden og sine medmennesker. Og tillid til at det er helt okay at droppe at have en facade og sige, hvordan man har det og læne sig ind i det.«

»Og så vil jeg gerne have givet hende en opfattelse af kærlighed, som noget åbent og blødt og tillidsfuldt. Og at der ikke holdes regnskab i kærlighed, og at du aldrig kan give for meget.«

»Så kan det godt være, at man bliver lidt brændt en gang imellem, men jeg tror, det er det hele værd at kunne føle stort og turde vise det. Det tror jeg heldigvis også, at hun har fået med.«

Og så er hun også bare skide god til at lave mad, så det er jo perfekt. Jeg bruger det som meditation, og det kan jeg mærke på hende, at hun også gør.«

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv