»Du har fanget mig i mit livs mest bekymrende situation.«
Sådan lyder ordene fra Anna Malzer, der er teaterdirektør for teatret Mungo Park i Allerød. En af de mange kulturinstitutioner, der i disse dage mærker, hvordan coronakrisen i den grad kradser.
Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned fra den 12. marts, forsvandt billetindtægterne fra den ene dag til den anden på landets teatre, der måtte lukke og aflyse alt.
På Mungo Park har nedlukningen indtil videre betydet 22 aflyste forestillinger, der ellers var udsolgt. Alle medarbejdere er sendt hjem, og skuespillerne forbereder sig over Skype.
Selv bruger Anna Malzer al sin vågne tid på at undersøge hvert et muligt hul, så hun kan redde sit teater.
»Jeg har klippet så mange hæle og tæer næste år allerede. Men hvis jeg fyrer et menneske, har jeg fyret en nøgleperson. Det er slet ikke en mulighed, så kan jeg lige så godt lukke,« forklarer teaterdirektøren.
Hun ser lige nu, hvordan hullet i kassen bliver større for hver dag, og Anna Malzer ved ikke, om hun og hendes kollegaer kan forvente hjælp af staten.
Ingen af de hjælpepakker, regeringen har præsenteret, har nemlig været rettet mod kulturlivet, og da langt de fleste teatre er delvist offentligt støttet, falder lige netop den type virksomhed ned mellem to stole.
»Jeg forstår godt, at politikerne har mange bolde i luften, men vi bliver nødt til at vide, hvad vi er stillet i udsigt. Skal jeg sige stop og aflyse halvdelen, fordi vi ikke får råd og skal betale af på et underskud de næste fire år?« spørger Anna Malzer.
Hun håber samtidig, at man vil huske, at de danske teatre langtfra vælter sig i penge.
»Der er en myte om, at teatrene er en meget privilegeret branche, og det er måske, fordi det ofte er privilegerede mennesker, der går i teatret. Men på vores sidste forestilling overvejede vi, om vi havde budget til at købe en ny trøje til en skuespiller. Det er der, vi er,« siger Anna Malzer.
Hun er langtfra den eneste i teaterbranchen, der mangler svar i en usikker tid.
På teatret Svalegangen i Aarhus fortæller teaterdirektør Per Smedegaard, at teatret allerede nu har mistet billetindtægter og andre indtægter for en halv million kroner.
Skulle den nuværende situation fortsætte, vil det dog få endnu større konsekvenser.
»Hvis ikke vi kommer i gang efter påske, kan vi ikke færdiggøre vores kommende store projekt, og så må vi lukke resten af sæsonen,« fortæller Per Smedegaard, der ud over sit virke som teaterchef også er talsmand for organisationen SceNet, der repræsenterer 24 teatre i Nord- og Midtjylland.
På hans teater arbejder man lige nu frem mod en stor forestilling om FNs verdensmål. Der er rejst støtte for 1,8 millioner kroner til forestillingen, men fortsætter forsamlingsforbuddet, ser det sort ud, og Per Smedegaard ved ikke, om pengene så er spildt.
Han efterspørger også klarere retningslinjer for, hvad kulturlivet kan forvente - eller ikke kan forvente - af hjælp.
På Teater Momentum i Odense glæder teaterchef Marianne Klint sig over, at man ikke arbejdede på en forestilling, da teatret måtte lukke.
Alligevel har hun mistet 180.000 i indtægter siden nedlukningen. Det lyder måske ikke af meget, men det er det for de små teatre, pointerer hun.
»Jeg vil ikke pibe, men på branchens vegne er der stor bekymring. Det er der sgu,« som hun siger.
»Det er også spørgsmålet, hvornår publikum begynder at vende tilbage. Jeg tror, det bliver rigtig blodigt, det her, og jeg er bange på mine kollegers vegne også,« siger Marianne Klint, der på linje med sine kollegaer savner klarhed over muligheden for hjælp.
I en tid, hvor Danmark og hele verden står midt i en stor sundhedskrise, kunne det være nærliggende at spørge, om kultur og teater overhovedet er noget, vi kan tillade os at bruge ressourcer og energi på.
Spørger man Per Smedegaard, har det måske aldrig været vigtigere.
»Hvordan kan det være, vi lige nu samles og synger morgensang virtuelt? Vi har brug for det, kunsten giver. Vi skal samle os og have fælles fortællinger. Kunst er kernevelfærd og definerer, hvem vi er. Det skaber vores identitet. Det er en kæmpe misforståelse at tænke det som flødeskum,« siger teaterchefen.
Foruden teatrenes kritik har der de seneste dage også været en bred kritik af kulturminister Joy Mogensen, efter hun i et interview i Berlingske kaldte det 'upassende' at tale om kultur lige nu.
Det har ikke været muligt for B.T. at få et interview med ministeren, men i et skriftligt svar oplyser hun, at man er klar til at se på løsninger for teaterbranchen.
»Vi er dog opmærksomme på, at der er en særlig problemstilling for teatre og andre institutioner, der modtager mere end halvdelen af deres midler fra det offentlige, og jeg er i gang med at undersøge, hvor mange der står i den situation, så vi kan se på mulige løsninger for dem.«
Du kan læse hele ministerens svar i boksen herunder.
