Jubelen var stor, da det blev annonceret, at den populære 'Harry Potter'-skuespillerinde Emma Watson skulle medvirke i genindspilningen af filmen baseret på den ikoniske bog 'Little Women'.

Men endnu inden filmen er kommet ud, er kritikkerne allerede ude med riven.

Emma Watson, der spiller storesøster Meg March i Louisa May Alcotts klassiske drama om familien Marchs fire søstre, har nemlig tilsyneladende ikke helt levet op til de forventninger, filmens fans havde.

I hvert fald bliver den britiske skuespillerinde, der er kendt for netop sin stærke britiske accent, kritiseret for, at hendes accent i filmen ikke er amerikansk nok.

Her ses søstrene March i den nye film.
Her ses søstrene March i den nye film. Foto: Pressebilleder/ Sony Pictures
Vis mere

Kritikken kommer efter, at en trailer for filmen, der først har premiere i Danmark til marts, netop er udkommet.

I filmen spiller Emma Watson den lidt sky storesøster til filmens hovedperson, den lidt fandenivoldske forfatterspire Jo March.

Jo March kæmper en indre kønskamp med sig selv og omverdenen i 1800-tallets USA, hvor det var normen, at kvinder skulle giftes frem for at forfølge egen karriere.

Jo March spilles af den irske skuespillerinde Saoirse Ronan, og hun får slet ikke samme hug som Emma Watson.

Saoirse Ronan bliver tværtimod rost for, at hun formår at have en flot amerikansk accent i filmen.

F.eks. har en Twitter-bruger skrevet:

'Hvorfor er Emma Watson den eneste britiske skuespiller, som ikke kan lave selv den mest almindelig amerikanske accent…'

En anden skriver:

EMma Watson ses her som Meg March, som hun spiller i filmen Little Women.
EMma Watson ses her som Meg March, som hun spiller i filmen Little Women. Foto: Pressebilleder/ Sony Pictures
Vis mere

'Traileren for Little Women ser godt ud, men please – lad være med at caste Emma Watson i noget, hvor hun skal lave en accent.'

Det er dog ikke alle, der er enige i kritikken.

Flere fans støtter Emma Watson og skriver, at de slet ikke synes, at hendes accent er et problem.

Emma Watson har ikke selv kommenteret kritikken.

Dog har hun lagt flere billeder fra filmen på Instagram, hvor hun virker til at være stolt af rollen.

Genindspilningen af 'Little Women' har været længe ventet blandt fans.

Især fordi den seneste udgave af filmen fra 1994, hvor Winona Ryder spillede hovedrollen som Jo March, og hvor Kirsten Dunst og Claire Danes begge spillede to af de yngre søstre, var en kæmpe succes, der har udviklet sig til noget af en klassiker.

'Little Women' får premiere i Danmark den 26. marts.